søndag den 14. april 2013

Chicago, the windy city...


Så gik turen til Chicago henover påsken sammen med Ida. Det var virkelig tiltrængt at komme lidt væk og opleve noget nyt. Vi tog afsted sent torsdag aften og landede om natten i Chicago. Hvor vores hostel booking selvfølgelig var forkert og de forventede os dagen efter hvilket betød at vi måtte betale 120$ ekstra, men fik så heldigvis vores helt eget værelse alle dagene. Men bare så træls med at skulle betale ekstra og pinligt at vi ikke har styr på en skid.
Nå, men ellers gik turen rigtig godt, mig og Ida svinger jo altid perfekt sammen. Om fredagen sov vi længe og stod op og gik ud for at spise på en japansk resturant vi havde købt en Groupon til. Vi fik det lækreste fisk nogensinde. Bagefter så vi Grant park-lake, gik til Kunst museumet og så hvor lang køen var og vendte om.
 Så Milleniumpark med den berømte skulptur, The bean. And de to store videoskærme med ansigter på der kigger på hinanden. Så gik vi til Navy pier (google hvis i ikke ved hvad det er) og bagefter tog vi til Willies tower som er den højeste bygning. Det tog en evighed at stå i kø men vi kom endelig op og kunne se ud over hele Chicago mens solen gik ned, det var godt nok flot! Der er også to store bokse lavet af glas som ”hænger” ude på bygningen som man så kan gå ud i og føle man står i frit fald meget meget højt oppe. Ikke lige den bedste oplevelse at være fanget derude, det var flot men lige skræmmende nok. Bagefter var vi ved at dø af sult og vi snerrede og bitchede, så ved man vi er sultne!! Så vi tog ud for at spise den berømte Stuffed Chicago pizza. Det var okay, nu er det i hvert fald prøvet.

Lørdag: (I får lige en liste, orker ikke andet)
Lincoln Park
Lincoln Park Zoo
(Old Town)
Wicker Park - Lunch at Blue fin (Japansk)
John Hancock
Water Tower 
A church 
Shopping - Michigan avenue

Om aften lavede vi selv lækker middag, Kikærter og spinat patties med grøntsager og så så vi film og hyggede.


Søndag tog vi ned og trænede og så havde vi billetter til en NBA basketball kamp. Chicago bulls mod Detroit pisstions. Det var mega fedt! Stemningen var høj, kampen spændende og ja det var bare rigtig fedt.

Mandag hyggede vi bare lidt rundt, gik i lidt butikker og spise frokost på den Japaneske resturant og fik fisk igen. Så tog vi i meget god tid ud til lufthavnen, sad og uploaded billeder på Starbucks og holdte øje med vores fly på skærmene. Som desværre var 45 minuter forsinket. Troede vi.
Tiden går endelig og vi går til vores gate til vores fly der stadig ”kun” er 45 minutter forsinket. Vi afleverer vores boardingpass og finder så hurtigt ud af at det ikke er vores fly. Vi rejste med Spirit airlines og vi står og er på vej ombord et American airlines fly. Så måtte vi løbe tilbage til den rigtige gate som selvfølgelig er i den helt anden ende af lufthavnen, grædende og råbende. Mega pinligt. Klokken var 6.45 på det tidspunkt og vores fly skulle være fløjet kl. 5.55. Vi når frem til gaten og er begge overbevidst om, at selvfølgelig er flyet fløjet, vi er jo meget forsent på den. Men heldigvis, nej! De ventede på os. Alle der sad ud i gaten så os komme løbende med tårerne trillende ned af kinderne, de hujede og klappede da de så vi fik lov til at komme ombord på flyet. Det var meget film agtigt. 
Men skal da lige love for, at vi fik en anden modtagelse da vi kom ind i flyvet. Alle så noget stramme ud i betrækket og var ikke super begejstret for at to unge turister havde forsinket et helt fly, ups! Og selvfølgelig sad vi helt nede bag i så det var bare walk of shame igennem hele flyet, med stadig tårer trillende ned af nogle meget flove og røde kinder. Jeg forstår stadig ikke helt hvordan fanden vi begik den kæmpe bommert, vi er begge to vant til at flyve ofte og har aldrig haft nogle problemer før. Men shit happens jo nogle gange, vi holdte lav profil hele vejen hjem og var bare begge to mega glade for at sidde i det fly. Vi landede i NY og skulle så med tog hjem til PA, taxi fra togstationen og så måtte jeg køre Ida hjem fra mig af og kl. 3 om natten lå jeg selv trygt i min seng.

Sidste weekend var Ida, Louise og jeg I NYC og feste på Empire igen. Vi fik som sædvanlig gratis bord med gratis champagne og frie drinks. Vi havde det vildt sjovt, jeg blev måske lidt for fuld ifølge Ida som holdte sig ædru fordi hun skulle køre hjem fra togstationen i PA. Jeg tog toget til Long island og sov hos Mike. Han synes vist også jeg var lidt irriterende, men mest fordi han havde været vågen hele natten for at vente på at kunne hente mig på togstationen, tror ikke han havde regnet med at jeg festede til kl. 7 om morgen. Så det var lidt synd for ham, men han kender mig sgu dårligt hvis han tror jeg tager hjem fra byen før klubben lukker! Og han blev da også i bedre humør da han så mig. Tilbragte hele dagen efter hos ham. Det var hyggeligt.

Ellers går hverdagene jo rimelig nemt. Arbejder og træner. Keith er blevet stor og løber nu rundt i hele huset. Vi venter spændt på at han siger sit første ord. Jeg prøver ihærdigt, at få ham til at sige Annabel, men det er måske lige optimistisk nok. Men hver gang jeg siger mit navn så peger han på mig, så han ved da i hvert fald hvem jeg er. Har haft mange kampe med AJ på det seneste, føler ikke vi går super godt i spænd mere. Men det er nok mere fordi jeg er træt når jeg henter ham og kan mærke at dagen går på hæld for mig og så snakker og snakker han og er mega bossy og orker bare ikke at blive hundset rundt med af en 5 årig. Så jeg er nok også lidt gnaven overfor ham, hvilket jo er smadder synd. Må lige tage mig sammen.

Her i weekenden er jeg bare hjemme, Shana er i North carolina til et bryllup og jeg har et LCC møde søndag. På en firestation, så tager AJ med mig op for at kigge på, forhåbentlig, lækre brandmænd.

Ellers ikke så meget herfra. Har det godt. Har været lidt presset med en masse følelser og tanker og har haft svært med at sove og spise ordentligt. Men det er jo ikke noget nyt at jeg bekymrer mig for meget. Thank god for sovepiller og panodiler og kaffe som har holdt mig kørende de sidste 2 uger.

Familien har droppet at finde en ny au pair. John er rigtig ked af sit arbejde, så de har besluttet at han siger op når jeg skal hjem og så bliver han hjemme og tager sig af børnene og så vil han gerne læse til sygeplejerske. Synes det er fedt, at jeg bliver den eneste au pair og synes også det er flot, at John forfølger sin drøm. Det bliver man sgu aldrig for gammel til!

Ellers så glæder jeg mig til at sine mine to søstre som kommer næste mandag. Det skal nok få vendt mit humør.