Weekenden efter
Hani’s fødselsdag tog jeg til NYC igen. Hun havde 2 veninder på besøg hjemme
fra Danmark som hun gerne ville have at jeg mødte. Tog ind lørdag morgen, hvor
vi tog til brunch fest på Gansevort hotel, bagefter tog vi til Sunset party på
Dream hotel og så endte vi på Empire til sidst. Havde en helt vildt sjov dag og
Hani’v veninder er rigtig søde. Sameer min ven der ejer et event firma der
holder festerne på Gansevort og på Empire behandler mig altid som en rigtig VIP
og giver mig mit eget bord med mine egne flasker og champagne. Så det er cool
nok.
Om mandagen kom
Ida hjem fra hendes adventure tur på vestkysten. Hentede hende på togstationen,
grad hele vejen derop, har simpelthen savnet hende så meget! Det er hårdt når
man kun har en veninde man ser i daglig dagen. Vi er helt vildt knyttet til
hinanden og tror hun ved alle mine mørkeste hemmeligheder og stadig gider hænge
ud med mig, det er jo sjældent ;) Vi hyggede hele ugen, jeg arbejder jo ikke så
den stod bare på træning træning træning. Og dase i poolen selvføgelig. Og en
smule wellness. Har haft en åbenbaring efter alt det her kaos med mit
kærlighedsliv og Mike. Trænger simpelthen til at være mig selv, stå på egne ben
og lære vigtigheden i at være alene uden at være ensom. Finde ud af hvad det
egentlig er jeg søger i dels livet, men også i en partner. Min nye selvfundne
selvstændighed ville jeg fejre med en massage. Så det var en smule frustrerende
da en charmerende høj fyr meddelte han skulle røre min meget nøgne krop i 50
minuter. Karma is a bitch! Ej men det var simpelthen så akavet, eller nej det
var pisse lækkert. Men han må have set hvor utilpas jeg var i starten for da
han var færdig og jeg takkede, roste og udtrykte at jeg følte mig som et helt
nyt menneske var han kommentarer: ” Really? Omg good, I thought I did a
bad job. It felt like that on you.” Flot Annabel. Så har jeg helt uden at vide det torturet den arme mand I 50
minutter fordi jeg selv er en klovn der ikke kan tage lidt let på
tilfældigheder og absolut skal være så skide blufærdig. Nej hvor havde jeg ondt
af ham! Kan godt fortælle jer at jeg gav ham ekstra mange drikkepenge!
Torsdag aften tog
Ida og jeg så til NYC. Vi sov hos Fu fu fra torsdag til fredag. Hani og hendes
veninder var der stadig om torsdagen så vi tog ud til middag, de rejste til
Miami tidligt fredag morgen. Ida og jeg tog til Brooklyn bridge, vi havde købt
en lås vi ville hænge op for at symbolisere vores kærlighed til hinanden og til
NYC. Så jeg stod der og legede med låsen mens Ida skrev på en label. Selvfølgelig
låser jeg den sammen og taber nøglen ned gennem træværket. I skulle have set
Ida’s ansigtsudtryk. Ikke at hun var overrasket over at jeg lige ødelagde det
hele, for det er jo typisk mig.
Men vi fik sat den et sted på broen og havde et
rigtig skønt og hyggeligt øjeblik. Det er jo tanken der tæller!!! Om aften tog
vi på klub med Fu fu. I døren lavede de en mega scene omkring mit ID, well
fordi det jo ligesom ikke er helt ægte. Mega pinligt, men så er det jo godt
mine venner har mange penge. Han betalte dørmanden 200$ for at holde sin fede
kæft og så var der ellers ikke nogen problemer. Andet end at jeg følte mig
ydmyget og meget meget lille. Vi havde en sjov aften, alle var helt vilde med
Ida og prøvede meget ihærdigt at overtale hende til at blive model. Tror måske
det har sat nogle tanker i gang hos hende, nu må se. Overtog selvfølgelig alle
samtaler omkring det og meddelte at alt modelarbejde med hende skulle gå gennem
hendes manager aka mig. Ida kan få 10% af indtægterne. Og lov til at bo i min penthouse
og måske prøve min Ferrai. Nå ja, der er da ikke noget galt med at være en god
forretningskvinde.
Fredag til søndag
boede vi i Alan’s lejlighed. Elsker det sted. Dens beliggenhed i East village er
helt ideal og lejligheden har så meget charme og karisma. Så var glad for vi
kunne bo der en sidste gang og sige farvel til den.
Lørdag havde
Sameer givet os billetter til et Fashion show. Vidste ikke helt hvad det
handlede om, men gratis biletter til noget siger man da ikke nej til. Han havde
godt sagt at jeg var super VIP og bare skulle gå op til døren og sige mit navn
og så skulle de nok tage sig af mig. Troede selvfølgelig at han overdrev og
hvis der var noget jeg ikke skulle så var det at være højt på strå og vade op
til døren i front af køen, sige mit navn og blive grint af og sendt tilnbage
til køen. Stillede mig godt nok i VIP køen og det viste sig da også da jeg
nåede frem til døren og sagde mit navn, at en sød fyr hurtigt fik os ind og der
blev hverken grint eller gjort nar af. Det startede med en reception hvor der
blev taget billeder af alle os non-models, der blev drukket champagne og
minklet. Eller okay, mig og Ida stod bare der og så vigtige ud. Eller jeg
prøvede at flirte med den her bredskuldret charmerende fyr der stod lige foran
mig i den meget crawdet hal men eftersom begge vores version af at flirte er at
kigge på hinanden og smile genert kom det ikke så langt. I stedet gik en meget
lille kinestisk/japansk (how should I know) dirkete op til mig, sagde mit navn
og spurgte om jeg ikke var model. Øhm nej og hvor fanden kender du mit navn
fra. Blev helt vildt forvirret og min første tanke var bare: ” Shit nu har
Tequila gjort noget jeg ikke kan huske, igen igen.” Fik ikke så meget ud af ham
andet end at han kunne genkende mig, ja hvorfra vidste han ikke lige. Det bleve
til en temmelig akavet samtale, især fordi der var så mange mennesker at det
ikke sådan lige var at flygte væk fra sådan en samtale. Så stod vi bare lidt
der og følte alle hvor akavet. Selv den bredskuldet fyr sagde, da kineseren var
gået: ”So that was mildly awkward”. Ja no shit Sherlock. Velkommen til mit liv.
Nå men så
startede showet og fandt så ud af at min meget beskedne ven Sameer åbenbart var
den der stod for hele showet. Fik lidt et langt ansigt da jeg så den fine
seddel der lå på stolene og en særlig tak var gået til ham for hans arbejde og
medvirken. Ups, så var jeg da vist lidt super VIP når nu jeg var med ham. Men
det er vel bedre at være for beskeden og blive gladeligt overraskende end den
anden vej rundt. Showet var fantastisk! Bagefter havde vi dinner med Sameer.
Han er pisse sød og, ja ærligt, min interesse blev da lidt dobbelt da jeg fandt
ud af at han kører en pisse fed BMW og gav mig nøglerne for en aften og da jeg
fandt ud af at han er pisse rig og vigtig. Men a girl just want to have
fun, så don’t judge me! Og besides
så er han helt skudt I mig. Skriver hele tiden sms’er hvor han savner mig og
han vil slet ikke snakke om at jeg skal hjem. Han gør alt hvad han kan få at få
mig til at blive. Det er nu meget sødt. Men hvorfor er det altid at man helst
vil have de fyre der ikke vil have en? Det er ikke helt fair.
Efter middagen
der forresten var fantastisk, tog vi på Empire. Jeg kørte lige hans bil derop
og smed den hos Valetfyrene. Midt på manhattan. Jeg kunne ikke få armene ned
kan jeg godt sige jer.
Søndag havde vi
en off dag, vi var begge helt smadret og gik ikke rigtig lavet så meget. Vi tog
dog med Fu fu til New jersey for at besøge en af hans rige venner. Det var
meget hyggeligt. Skide sød fyr, med et kæmpe firma og en ret fantastisk
ejendom.
Tirsdag aften var
så den triste dag hvor det var blevet tid til at sige farvel til Ida. Puha det
håndterede jeg sgu ikke særlig godt. Grad hele vejen hjem til hende, og satte
hele huset i sørge mood da jeg ankom. Flot Annabel. God stemningsspreder.
Jeg
fik skrevet en lang besked til hende i hendes gæstebog og hun skrev en
fantastisk en i min. Og så sagde vi farvel, eller på gensyn. Vi ses jo igen!
Men det er hårdt, at vide at en era er forbi og at tiden hvor vi bare lige
mødtes for en kop kaffe og sås mindst 4 gange om ugen er slut. Men sådan er
livet jo. Nye tider, hvem ved hvad der sker. Havde det forfærdeligt da jeg
kørte hjem, følte mig så ensom! Så ringede til Mike for en smule support, han
tog den selvfølgelig ikke. Så fik lagt den her meget charmerende, stortudende
voicemail på hans telefon hvor jeg udtrykte hvor ked af det jeg var, hvis nu han var i tvivl mellem lyden af mit snot der stod langt ud af hovedet på mig.
Han vendte aldrig tilbage så i skuffelse skrev jeg en sms dagen efter hvor jeg
sagde undskyld for den lidt upassende voicemail, men troede virkelig at han
kunne være der for mig når jeg havde brug for ham som i sådanne tilfælde. Det
har han så heller ikke reageret på.
Tag lige det hint
Annabel. Synes det går ondt at vide at jeg har investeret så meget tid,
følelser og tanker omrking vores forhold og så er det så nemt for ham bare at
ende det. For mig er det ikke det hårde, ikke at være ”kærester”, det er hårdt
ikke at have en at dele ting med, en at snakke med, en der virkelig kender en.
Det er DET jeg savner, vores venskab. Ved godt at vi nok aldrig bliver til
noget, men havde ikke forudset at han slet ikke ville have kontakt, for det
havde han sådan set sagt at han ville. Så det er lidt frustrende ikke at vide
hvad fanden der er sket, hvor jeg lige gik galt i byen. Men sådan er det. Det
er jo ikke op til mig at bestemme om han vil være min ven eller ej, desværre.
Måske ombestemmer han sig når han har tænkt over det, måske ikke. Hvis der er
noget jeg har lært så er det at. ”Nothing ever goes away before it has taught
us all we need to know.” Så måske har vi fået det ud af hinanden som vi kunne,
og nu er det tid til at komme videre. Hvilket jeg by the way lige skal love for
han er, hvis man tjekker hans facebook.
Nå, men det har
været nogle lidt hårde dage efter afskeden med Ida. Torsdag tog Shana og John
så til NYC, skylder dem stadig en arbejdsdag så jeg havde børnene fra torsdag
eftermiddag til lørdag eftermiddag. Hvilket var rigtig hårdt, Keith sov stort
set ikke mellem torsdag og fredag. Den idiot der har fundet på at: ”I slept
like a baby.” er positivt, havde TYDELIGVIS ikke havde en baby!
Men ellers var
det rigtig hyggeligt at lege teenmom for et par dage, lige at komme tæt på
ungerne igen her inden jeg rejser hjem. Vi havde det hyggeligt og det var også
dejligt at have huset for mig selv når ungerne sov.
Nu er jeg så
tilbage i NYC med Hani, skal være her til søndag morgen hvor jeg så tager hjem
og pakker det sidste og sdå hedder det lufthavnen mandag aften.
Puha, hvor blev
tiden af??!