mandag den 23. juli 2012

Kærestesorger


A coward is incapable of exhibiting love; it is the prerogative of the brave.

Ja så blev tingene lige dobbelt så hårde. Mads besluttede åbenbart at han var færdig med at ”kæmpe” for det og slog op med mig i morges. Han sendte en kold besked i går aftes, hvor jeg ikke havde fanget at han ville slå op, kan godt være han mente det sådan, men den havde jeg altså ikke fanget så blev nået chokeret da jeg loggede på facebook og så at min kæreste pludselig var single. Er i chok! Troede virkelig ikke han var typen der bare ville lukke af og opgive fordi tingene blev for hårde, er skuffet. Jeg er helt enig i at ingen af os skal leve i 2 verdener, men synes godt han kunne have spændt hjelmen og forblevet min kæreste til jeg følte at jeg var faldet til og klar til at stå på egne ben. Jeg er udemærket klar over at, i så ung en alder, det  ikke er muligt atvære faste kærester når vi er adskilt i et helt år, men han kunne da i det mindste have nosserne til at tale til mig omkring det! Han har skudt sig selv i foden, vi havde en klar aftale om at vi ville forblive venner uanset hvad der skete og holde kontakten, han ville endda komme til Las vegas og spille poker til januar og så ville vi ses der. Men måden det her er sket på, er ikke bare sådan lige at tilgive! Jeg føler mig holdt for nar, som om han hele tiden har vist at han ville slå op med mig så snart jeg var afsted. Well Mads, jeg håber du finder hvad du leder efter for det var åbenbart ikke mig! Utroligt at jeg fra en fyr der er 4 år ældre end mig selv, skal finde mig i så barnlig en opførelse, hvor gamle skal fyre være for at de er bare nogle på min alder rent mentalt? Min næste fyr skal være døden nær tror jeg!

 Jeg ved slet ikke hvad jeg føler lige nu, først var jeg chokeret, så blev jeg ked af det, og så blev jeg utrolig vred. Nu er det mere tomt. Som om jeg godt ved, at om et par dage er jeg okay igen, at den her beslutning nok var for det bedste, når det så er sagt så skal det ikke lyde som om det er nemt for mig for jeg holder stadig ufattelig meget af ham og ville ønske jeg kunne springe i hans arme når jeg en dag kommer hjem til DK igen, men der er så mange andre der holder deres arme åbne for mig og vil vente på mig og det er det jeg må fokusere på lige nu. Ville bare ønske det var sket på en anden måde. Men nu er jeg den erfaring rigere, og fået endnu flere ben i næse. What dosen’t kill you makes you stronger. Jeg kommer hjem med en psyke så stærk som en bodybuilders muskler.

 Har været en tur i poolen og køle lidt af og så var jeg på Starbucks med en svensk pige fra min LCC gruppe, hun har været her i 2 uger og kender ikke rigtig nogle. Hun var vildt sød, hun hedder forresten Ida. Det var lidt akavet, lidt som en blind date med en pige, men det gik godt og vi havde meget at snakke om. Jeg snakker jo bare i hvert fald ;) Har det meget bedre nu, har snakket lidt med mads på facebook, tror godt han ved det var en shitty måde at gøre det på, men det ændrer jo ikke noget.  Han undskylder og han var ikke ude på at såre mig, han har brug for at få tingene lidt på afstand da han synes det var for hårdt for ham. Nårhhh okay, jeg synes ellers det er fucking nemt at være mange tusind kilometer væk fra alle de mennesker jeg kender og så samtidig lige blive slået op med ! Piece of fucking cake siger jeg bare. Hvorfor er der ikke nogle der har taget et bat og slået mig hårdt i maven, synes nemlig ikke det her gør nok ondt! Jesus christ.

 Savner ham! Men kan sagtens leve uden ham.. I hope so.

Følte for første gang hele ugen at mit engelske kørte bedre, tror jeg slapper lidt mere af nu. Har også været ude og løbe i dag, på et løbebånd de har i garagen, det kan afspille musik fra min ipod og har indbygget aircondition i det. Pretty fancy! Dørene her i huset har heller ingen nøgler, de har fingeraftrykshuskerdimmerting, alt for smart til mig. Men så smider jeg i det mindste ingen nøgler væk. De kiggede virkelig underligt på mig da jeg spurgte om jeg ikke skulle have mine egne nøgler. Stupid Danish girl.

Føler lidt at jeg lever i en drøm hvor jeg ikke blev slået op med, kender i den følelse? Jeg har haft den før, der datede jeg bare Robert Pattinson, Taylor Lautner, Brad Pitt, Orlando Bloom, Jude Law and so on. Men hvad fanden, hvis man kan leve lidt i en drømmeverden og samtidig fungere in the real world så kan jeg ikke se hvad der er galt med det. Mor gik jo også rundt og troede at Donny Osmond elskede hende lige så meget som hun elskede ham da hun var teenager. Det må være der jeg har det fra.

Jeg ringede til moar på skype i formiddags og begyndte selvfølgelig at græde, så da jeg kom ovenpå igen blev jeg nødt til at fortælle Shana og John hvad der var sket og så begyndte jeg selvfølgelig at græde helt uhæmmet igen. De har virkelig fået et godt indtryk af mig! Men Shana håndterede det virkelig godt og sagde nogle super gode ting. Hun lød nærmest helt glad over at hun nu kunne få lov til at introducere mig for fyre. Som jeg snakkede med hende om så var hele meningen med den her tur jo at starte et nyt kapitel, from scratch og nu er det muligt at viske hele tavlen ren og starte på en frisk.

 Det her kapitel bliver godt og jeg vil selv være forfatteren bag det!

“Don't cry because it's over, smile because it happened.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar