A coward is
incapable of exhibiting love; it is the prerogative of the brave.
Ja så blev tingene lige dobbelt så hårde. Mads besluttede
åbenbart at han var færdig med at ”kæmpe” for det og slog op med mig i morges.
Han sendte en kold besked i går aftes, hvor jeg ikke havde fanget at han ville
slå op, kan godt være han mente det sådan, men den havde jeg altså ikke fanget
så blev nået chokeret da jeg loggede på facebook og så at min kæreste pludselig
var single. Er i chok! Troede virkelig ikke han var typen der bare ville lukke
af og opgive fordi tingene blev for hårde, er skuffet. Jeg er helt enig i at
ingen af os skal leve i 2 verdener, men synes godt han kunne have spændt
hjelmen og forblevet min kæreste til jeg følte at jeg var faldet til og klar
til at stå på egne ben. Jeg er udemærket klar over at, i så ung en alder,
det ikke er muligt atvære faste kærester
når vi er adskilt i et helt år, men han kunne da i det mindste have nosserne
til at tale til mig omkring det! Han har skudt sig selv i foden, vi havde en
klar aftale om at vi ville forblive venner uanset hvad der skete og holde
kontakten, han ville endda komme til Las vegas og spille poker til januar og så
ville vi ses der. Men måden det her er sket på, er ikke bare sådan lige at
tilgive! Jeg føler mig holdt for nar, som om han hele tiden har vist at han
ville slå op med mig så snart jeg var afsted. Well Mads, jeg håber du finder
hvad du leder efter for det var åbenbart ikke mig! Utroligt at jeg fra en fyr
der er 4 år ældre end mig selv, skal finde mig i så barnlig en opførelse, hvor
gamle skal fyre være for at de er bare nogle på min alder rent mentalt? Min
næste fyr skal være døden nær tror jeg!
Jeg ved slet ikke
hvad jeg føler lige nu, først var jeg chokeret, så blev jeg ked af det, og så
blev jeg utrolig vred. Nu er det mere tomt. Som om jeg godt ved, at om et par
dage er jeg okay igen, at den her beslutning nok var for det bedste, når det så
er sagt så skal det ikke lyde som om det er nemt for mig for jeg holder stadig
ufattelig meget af ham og ville ønske jeg kunne springe i hans arme når jeg en
dag kommer hjem til DK igen, men der er så mange andre der holder deres arme
åbne for mig og vil vente på mig og det er det jeg må fokusere på lige nu.
Ville bare ønske det var sket på en anden måde. Men nu er jeg den erfaring
rigere, og fået endnu flere ben i næse. What
dosen’t kill you makes you stronger. Jeg kommer hjem med en psyke så stærk
som en bodybuilders muskler.
Har været en tur i
poolen og køle lidt af og så var jeg på Starbucks med en svensk pige fra min
LCC gruppe, hun har været her i 2 uger og kender ikke rigtig nogle. Hun var
vildt sød, hun hedder forresten Ida. Det var lidt akavet, lidt som en blind
date med en pige, men det gik godt og vi havde meget at snakke om. Jeg snakker
jo bare i hvert fald ;) Har det meget bedre nu, har snakket lidt med mads på
facebook, tror godt han ved det var en shitty måde at gøre det på, men det
ændrer jo ikke noget. Han undskylder og
han var ikke ude på at såre mig, han har brug for at få tingene lidt på afstand
da han synes det var for hårdt for ham. Nårhhh okay, jeg synes ellers det er
fucking nemt at være mange tusind kilometer væk fra alle de mennesker jeg
kender og så samtidig lige blive slået op med ! Piece of fucking cake siger jeg
bare. Hvorfor er der ikke nogle der har taget et bat og slået mig hårdt i
maven, synes nemlig ikke det her gør nok ondt! Jesus christ.
Savner ham! Men kan
sagtens leve uden ham.. I hope so.
Følte for første gang hele ugen at mit engelske kørte bedre,
tror jeg slapper lidt mere af nu. Har også været ude og løbe i dag, på et
løbebånd de har i garagen, det kan afspille musik fra min ipod og har indbygget
aircondition i det. Pretty fancy! Dørene her i huset har heller ingen nøgler,
de har fingeraftrykshuskerdimmerting, alt for smart til mig. Men så smider jeg
i det mindste ingen nøgler væk. De kiggede virkelig underligt på mig da jeg
spurgte om jeg ikke skulle have mine egne nøgler. Stupid Danish girl.
Føler lidt at jeg lever i en drøm hvor jeg ikke blev slået
op med, kender i den følelse? Jeg har haft den før, der datede jeg bare Robert
Pattinson, Taylor Lautner, Brad Pitt, Orlando Bloom, Jude Law and so on. Men
hvad fanden, hvis man kan leve lidt i en drømmeverden og samtidig fungere in
the real world så kan jeg ikke se hvad der er galt med det. Mor gik jo også
rundt og troede at Donny Osmond elskede hende lige så meget som hun elskede ham
da hun var teenager. Det må være der jeg har det fra.
Jeg ringede til moar på skype i formiddags og begyndte
selvfølgelig at græde, så da jeg kom ovenpå igen blev jeg nødt til at fortælle
Shana og John hvad der var sket og så begyndte jeg selvfølgelig at græde helt
uhæmmet igen. De har virkelig fået et godt indtryk af mig! Men Shana håndterede
det virkelig godt og sagde nogle super gode ting. Hun lød nærmest helt glad
over at hun nu kunne få lov til at introducere mig for fyre. Som jeg snakkede
med hende om så var hele meningen med den her tur jo at starte et nyt kapitel,
from scratch og nu er det muligt at viske hele tavlen ren og starte på en frisk.
Det her kapitel
bliver godt og jeg vil selv være forfatteren bag det!
“Don't cry
because it's over, smile because it happened.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar