Mon Micha og Bo har fundet ud af at Mathilde kan sige Sunny
Beach? ;)
I dag havde vi New york turen, det vi har set frem til hele
ugen! Det var så fedt, jeg kan slet ikke beskrive det med ord, der var en fra
fitness der sagde til mig at det var ligesom på film, og gud hvor har han ret!
Vi kørte derind her fra skolen, det tog 1,5 time og jeg fik gyldegysninger da
vi kunne se manhatten og kørte under tunnellen. Føler mig allerede hjemme her!
Men det fedeste var da vi kørte rundt om et hjørne og ind på times square.
Aldrig har jeg set noget så flot, farverigt og helt fantastisk før. Jeg er helt
forelsket i den her by. Godt jeg ikke bor så langt herfra så jeg kan komme på
besøg hele tiden! Let’s hear
it for New York, New York, New York…
I morgen kommer den længe ventede dag, vi skal møde vores
værtsfamilie. Jeg er virkelig nervøs for det. Tænk hvis de ikke kan kende mig
eller jeg ikke kan kende dem? Tænk hvis jeg falder ud af bussen, hvad hvis jeg
siger noget pinligt and so on! Det værste er nok at jeg ikke helt ved om jeg
skal give dem hånd eller kramme dem. Det bliver bare så akavet når jeg kommer
over og vil kramme dem og de så bare stikke lappen frem, så bliver jeg sikkert
helt febrilsk og forvirret og kaster rundt med arme og ben og slår sikkert et
eller flere børn ned mens jeg desperat prøver at få styr på mit gebrokne
dansker engelsk og min totalt usammenhængende krop. Det bliver kaos! Mon man
kan blive sendt hjem for at være for klodset og uheldig? Jeg skriver en af
dagene med svaret!
Det er virkelig underligt at skulle forlade de andre dansker
piger i morgen, der er en der skal bo i NJ, en i NY og en i Baltimore og en i
Boston, men ellers skal de andre bo i Seattle og en i Iowa og det er desværre
rigtig langt fra mig, eller okay alt er åbenbart relativt. Herovre synes man
ikke 4 timer er langt fra hinanden, men det fordi vi kan komme fra den ene ende
af landet til den anden på 4 timer, det kan man altså ikke i USA. Det er
virkelig sjældent jeg møder 7 piger som jeg bare falder i hak med med det
samme, det nok fordi de griner af mine jokes, ej seriøst de er virkelig skønne
alle sammen og det er vildt mærkeligt at vi på 5 dage har fået et så godt
sammenhold og kender hinanden så godt. Det bringer virkelig folk sammen når man
står i samme uvante situation, vi har ligesom kun hinanden at støtte os op af.
Tror det bliver hårdt at forlade dem i morgen og vide at så er man pludselig
ret alene om det hele. Heldigvis har vi jo facebook og vi har også aftalt at
holde nytårsaften sammen i New York, vi skal spise oppe i faklen på frihedsgudinden,
okay okay DET er måske lidt urealistisk, men man har vel lov at drømme!
Jeg har haft en
virkelig lang og god snak med min tyske roomie her til aften om hvordan dansker
og amerikanere er forskellige og jeg tror virkelig jeg får svært ved at lægge
mine jantelovs, dømmende facader ned. Men det er også en af de ting jeg glæder
mig mest til at opleve. At folk sætter sig ved siden af hinanden i bussen
selvom der er andre ledige pladser, uden at de nødvendigvis behøver at være
voldtægtsmænd eller tyve og at man godt kan sige til en fremmed at hun ser godt
ud uden at være retarderet. Nogle gange er danskere så forstokket, det bliver
godt at få et nyt perspektiv på tingene.
It’s not
wrong, it’s not right, it’s just different!
Kryds fingre for mig I morgen!
Lot of love <3
Ps. Er der nogle der har set filmen ”Niceville”, den
handler om de sorte tjenestepigers arbejdsforhold i starten af 1960’erne, der bliver
de samlet op i en bus i deres ghetto og kørt ind til de hvides kvarter for at passe
deres børn, vaske deres tøj and so on.. Gæt hvilket transport middel jeg bliver
hentet af i morgen?! Bare tænk over det...
Pss. Her er en lille godbid til jer der er misundelig over min gåtur op og ned af times square! I mit hoved skreg jeg den her sang mens jeg gik..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar