mandag den 10. september 2012

"I'm in finans"


Så blev det mandag igen og jeg sidder her med poser under øjene og en gigantisk kop kaffe mens jeg tæller minutterne til babyen skal sove så jeg kan tage en lur. Sådan er det nemlig efter en weekend i NYC, byen dræner en for energi, but it’s all worth it! AJ er i skole, forældrene på arbejde og der er for første gang i lang tid stille i huset. Hvor er det skønt. Det betyder dog også at John begynder at arbejde til sent og jeg først har fri kl. 9 om aften. Det går nok, laver alligvel ikke rigtig noget i mine hverdage udover at hænge ud med Ida og tage i fitness.

Har igen igen haft en skøn weekend. Lørdag formiddag fejrede vi AJ’s fødselsdag for 4. og sidste gang. Det var fra kl. 11-2 og var poolparty så heldigvis holdte vejret. Shana var lige ved at gå ud af sit gode skind, hun er altså en sjov type. Hun kunne næsten slet ikke holde ud at det var så mange børn og larm i 3 timer. Hun hang bare ud sammen med mig indenfor, kiggede på uret hvert 5. min og blev ved med at spørge mig om hvornår folk skred. Har jeg forresten fortalt om den weekend de var i NYC hvor hun drak sig i hegnet og brækkede sig da hun kom hjem. Mødte hende til frokost dagen efter og hun lignede mig efter 7 dage på roskilde festival. Det var ret sjovt. Men vi overlevede alle sammen fødselsdagen og det var ret sjovt at være med til sådan en rigtig amerikansk fødselsdag med gigantiske pizzaer, seriøst har aldrig set så stor en pizza før, cupcakes og pinata. Aj var glad og havde en god dag og det er jo det vigtigste. Og så var der en af forældrene der sagde at jeg havde en meget flot accent, det lød som om jeg havde været her meget længe. Så er min dag jo reddet når jeg får sådan noget at vide. Bagefter tilføjede han dog at man ikke kunne se jeg var fra Thailand. (Det er en joke!)

Senere tog jeg toget ind til NYC. Kan i huske ham den tarvelige hypnosefyr der delvist kaldte mig tyk? Ja, ham boede jeg så hos den her weekend. Hvad man ikke gør for at bo gratis i NYC. Det skal lige siges at jeg er ret overbevist om at han er bøsse så det er ikke som i tror. Nå, men Hani og jeg mødtes i byen og tog en taxa op til hans lejlighed på Upper west side. Da taxaen triller hen foran bygningen går der et split sekund og så åbnes døren af en sød dørmand med en paraply der fulgte os indenfor så vi ikke blev våde, det regnede nemlig! Vi kommer ind i en ret flot lobby, går hen til disken siger mit navn og får så stukket et par nøgler i hånden. Det skal lige siges at jeg godt vidste at Omar, hypnosefyren, ikke var hjemme og at vi bare skulle gå ind.

Vi gjorde os klar og så skulle vi ud med Omar’s ven David på en fancy resturant, Brick, i Tribeca. Det viste sig så, at det var også var ejeren af resturanten vi skulle hænge ud med. Senere joined en masse af hans venner som alle sammen var rige finansfolk. Alle jeg møder i NYC er finansfolk. Hvis man spørger dem hvad de laver er svaret altid: ”I’m in finans”, som om jeg er for dum til at forstå hvad deres egentlige arbejde går ud på. Eller også så har de luret at det lyder som om man har mange penge når man siger det. “Women fake orgasms and men fake finances.” Jeg faker begge dele!

 Vi startede på vores stamsted, Veranda. Blev selvfølgelig lukket ind uden spørgsmål, fik et bord og gratis flasker. Okay når jeg siger vi, så mener jeg mændende. Jeg fulgte bare med som det tynde øl. Senere tog jeg videre og fandt Omar på en eller anden fancy bar hvor der vist var afterparty for nogle modeller fra fashionweek. Og alligevel var der en fyr der satte sig på knæ og friede til mig, burde så meget have sagt ja! Eller i det mindste have fået hans nummer. Kl. 7 om morgen synes vi, at det var på tide at smutte hjem af, men rundede lige en Empanada resturant. Så sad jeg der med Omar, David og Marissa. 3 mennesker jeg overhovedet ikke kender og spiste Portugiske empanadas kl. 7 om morgen. You gotta love New York city.
 
Søndag morgen, eller okay et par timer efter vi var kommet hjem vågner jeg op i Omar’s awesome lejlighed. Så viser han mig rundt på hele ”hotellet”. I kælderen er der bowling, golf(i ved det der hvor man skyder en bold på en skærm og så måler den og bla bla), to fullsize basketbaner, en squashbane, en stor svømmehal, kæmpefitness rum, klatrevæg og dejlige store private bade og dampbad hvor jeg brugte hele formiddagen på at prøve at svede mine tømmermænd ud. Da jeg kom ind i dameomklædningen stod der en sød lille kineser og gav mig et håndklæde, shampoo, balsam og sæbe. Rige mennesker behøver ikke huske noget som helst. Følte mig bare så hjemme da jeg trissede rundt der blandt rige New yorker kvinder. Jeg hører bare til der. Resten af dagen brugte jeg sammen med Hani, vi gik bare rundt og nød hvert et sekund i verdens fedeste by, så en masse modeller og tvfolk der arbejde for fashionweek. Seriøst hvis jeg helt selv kunne bestemme mit liv, ville jeg enten være topmodel og stinkende rig, eller noget kæmpe stort inden for fashion og stinkende rig. Vil faktisk bare gerne være stinkende rig! Følte mig bare så meget hjemme blandt de mennesker, måske fordi jeg så ikke ligger mærke til at jeg er 2 meter høj med stiletter på, men hvad fanden. Senre blev det tid til at vænne snyden hjemad til vores noget trivielle og ensformige liv.

 
Så sidder jeg her sørme igen, med røde øjne og krammer kleenex pakken. Der er bare ikke noget værre end at se den man elsker, elske en anden. Mads har fundet en kæreste, og ja det er jo så ikke mig. Har været inde i en fase hvor jeg har tænkt utrolig meget på ham, og har nok egentlig levet i et drømmescenarie hvor vi stadig var sammen eller hvor jeg i hvert fald bare kunne sige at vi fandt sammen igen når jeg kommer hjem. Så forestil jer en mavepuster jeg fik da jeg loggede på facebook og så at han var i et forhold, det er ikke en gang 2 måneder siden vi slog op. Ved ikke om det væreste er at han tydeligvis er stoppet med at tænke på mig og jeg stadig tænker på ham eller om jeg er så narcisistisk at det væreste er at jeg ikke har fundet en anden før ham. Det finder jeg vel ikke rigtig ud af før det ikke er vigtigt mere. Det er når sådan nogle ting sker at man opdager hvor langt væk man er fra alt man kender og elsker. Normalt ville jeg have ringet til 10 af mine bedste veninder, bitche hele natten, fået krammere og kærlighed. Nu har jeg kun Hani og Ida. Det er når sådan nogle ting her sker, at man finder ud af at NYC er fedt, men at intet kan erstatte ens tætteste venner og ens familie, ikke hundred flasker gratis champagne, ikke diverse telefonnumre, ingen komplimenter fra fyre. Det kan godt være jeg er Claudia Schiffer når jeg går i byen og det kan godt være fyrene slås om mig, men lige nu er den eneste fyr jeg ville have skulle kæmpe for mig, trådt helt ud af mit liv. Og det kan intet rette op på.

Jeg kan ikke en gang overskue at snakke med Ida om det. Kan simpelhen ikke overskue at skulle forklare mine følelser på engelsk når jeg er på nippet til at græde og bare gerne vil bruge alle de gode gamle danske bandeord. For fuck hvor er det her dog træls!

Jeg har lige snakket med ham på facebook, ved godt at jeg ikke overholder nogle af reglerne og at alle mine veninder sidder og ryster på hovedet ligenu. Men jeg er ikke god til at fake nogle følelser, jeg har det fint med at folk ved hvordan jeg oprigtigt har det. Det kan godt være jeg er en sentitiv person, men jeg ser på det sådan her. Jeg er stærk, jeg er så stærk at jeg nogle gange lader mig selv være skrøbelig. Og det er helt okay!

 Det her har forhåbentlig givet mig en rigtig afslutning, vi fik snakket ud og jeg har slettet ham fra facebook, betragter det som at have slettet ham fra mit liv. For nu. Som jeg ser det så er han den svage af os to, for at komme videre skal man under en anden er det ikke det man siger? Hov, det giver mig da en god idé! Burde egentlig også have set det komme, alle de fyre jeg nogensinde har følt noget for har knust mit hjerte og sagt at de ikke kunne være kærester fordi de bare ikke er den type. Hvorefter man 2 måneder senere altid skal læse på facebook at de er blevet kærester med en eller anden dum blondine med ale for meget make-up på. Statistisk set er det sket for mig 99,9 %! Troede måske bare det betød lidt mere når nu jeg rent faktisk vare kærester med Mads, men nej nej Shaba havde sgu ret, matematik har altid ret!

Synes jeg har holdt hovedet højt og selvom jeg har det fint med at folk ved hvordan jeg føler så har jeg det også med at opbygge en masse dårlige følelser inden i mig, benægte dem til bægeret flyder over. Jeg ringede til Hani og fik snakket ud, bagefter besluttede jeg mig for at gå ned på løbebåndet og i det mindste for forbrændt nogle kalorier når nu jeg ikke følte mig i stand til særlig meget andet. Tror aldrig jeg har løbet så stærkt før, men pludselig blev det alligevel lidt for meget så ville række ud og sætte tempoet ned, men da jeg rammer knappen får jeg stød og bliver så forskrækket at jeg snubler og halvt dratter af løbebåndet. Det resulterer i, at jeg skubber vanddunk, computer, blade og alt hvad der ligger på løbebåndet ned og mens det flyver omkring mig får jeg stoppet løbebåndet. Og lige i det sekund var mit bæger bare fyldt op. Satte mig ned, svedig, ulækker, med en forvredet ankel, en bule i panden fra da min vanddunk ramte mig i luften og alle mine følelser uden på tøjet. Hulkede som et lille barn der vågner om natten og finder ud af at mor er gået i nattens muld og mørke. Og havde det lige så. Som om jeg var blevet efterladt af alle dem jeg elsker.

Måske er det bare sådan det skal være, måske skal man elske en person der ikke elsker en tilbage. Måske sidder der også en eller anden derude og elsker mig uden at jeg kan gengælde det. Måske måske måske. Jeg ved ikke hvad det skulle gøre godt for, men nogle gange har livet små finurligheder som vi mennesker ikke altid kan se meningen med, måske er det bare en del af livet og dets skønhed. Intet er perfekt, slet ikke livet.

Men jeg er ikke blevet efterladt af alle dem jeg elsker, det ved jeg jo godt. Jeg er bare pisse melodramatisk. Lige nu har jeg bare tusind tanker og billeder i mit hovede som jeg helst ville være foruden.

 Tror i at han siger alle de samme søde ting til hende som han gjorde til mig. Tror i han snakker om mig og i så fald hvad siger han. Tror i de har samme interne ting. Tror i oprigtigt at man kan glemme mig og forelske sig i en ny på 1,5 måned. Tror i jeg burde ligge is på den her ankel, den ser lidt stor og hævet ud? Tror i man kan blive hypnotiseret for kærestesorger?

Åhhh fuck det altså, mit liv er her nu. Jeg er Claudia fra Athen i Italien og jeg har ikke brug for dumme fyre i mit liv. Jeg har brug for flere kleenex, Ben & Jerry og en pose frosne ærter.

 

“You're the only one I wish I could forget
The only one I love to not forgive
And though you break my heart, you're the only one
And though there are times when I hate you
'Cause I can't erase
The times that you hurt me and put tears on my face
And even now, while I hate you, it pains me to say
I know I'll be there at the end of the day

I don't wanna be without you, babe
I don't want a broken heart
Don't wanna take a breath without you, babe
I don't wanna play that part
I know that I love you, but let me just say
I don't wanna love you in no kind of way, no no
I don't want a broken heart
I don't wanna play the broken-hearted girl”

 



 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar