onsdag den 24. oktober 2012

Pina colada, Margaritas og Vodka/cranberry juice. Makes one nasty and embarrassing cocktail!


Så kom jeg igennem weekenden i NYC med Hani. Det var noget af en oplevelse kan man vist roligt sige. Fredag aften hang vi ud med Omar og hans gode ven David som er mega forelsket i Hani, vi tog på vores ”stamsted” Veranda hvor der var ret mange mennesker. Men vi havde det sjovt og blev der hele aften. Da vi skulle hjem tog de os op til Meatpackingdistrict som er et virkelig in og chik sted at være og der er mange fancy steder at spise, hænge ud, drikke, what ever. Vi kom in på en rigtig typisk og super nice Diner og spiste natmad. Som de selvfølgelig betalte! Bagefter tog vi hjem til David’s lejlighed som ligger lige overfor Empire state building, hvor vi crashede og vågende op til en ret fantastisk udsigt gennem de store panoramavinduer. Hele byen i højt solskinsvejr og med Empire state building stående lige foran os, ret fantastisk!
 

Lørdag dag chillede vi bare rundt i byen, har savnet følelsen man har når man går rundt i NYC. Senere på dagen tog vi hjem til Omar for at gøre klar til at tage ud igen, Omar skulle arbejde søndag så han blev hjemme. Vi gik først ud for at spise på en rigtig lækker mexicansk resturant og for første gang siden vi ankom betalte vi selv for vores drinks; det meste af aften.
 Det var så hyggeligt at få lidt kvalitetstid med Hani igen.
 
Senere tog vi ned til en virkelig hot natclub der hedder Greenhouse, fik et par drinks og så er resten af aften ellers ret sløret. Nu skriver jeg næsten helt ærligt hvordan aften forløb og så gider jeg på INGEN måde blive belært af familiemedlemmer i morgen når jeg åbner facebook. Comprendre?!
 Jeg fik helt sikkert alt for meget at drikke, har ikke drukket siden sidst jeg var i NYC og det er alligevel en måndestid siden, så burde nok have regnet ud at jeg ikke kunne tåle samme mængde eller tempo som jeg plejer at køre med. Men det opdagede jeg altså ikke før det var forsent. Lige pludselig slog det bare og så var der jo ikke rigtig nogle vej tilbage. Men ender i hvert fald med at komme væk fra Hani, finder så ud af dagen efter at hun også lige pludselig fik det lige som mig, men jeg tager en taxa og kommer uheldigvis til at brække mig i taxaen, men han opdager det utroligt nok ikke, heldigvis! Så kommer jeg hjem til Omar, kan ikke få låst døren op, altså seriøst TO låse og 4 nøgler? WHY? Så hamrer selvfølgelig bare på døren i ren desperation for at komme ind og sove, får endelig vækket hans roomie som, med et noget stramt ansigt og hans turban halvt nede på kinden, kommer og lukker mig ind. Han HAR en turban, I’m not kidding. Nå men så brækker jeg mig vist nok ret meget på toilettet og kollapser derefter på sofaen og vågner rimelig flækket op søndag formiddag med mit gardarobenummer klistret til panden, bræk på min trøje og lugtede af polsk værtshus ud af munden. GREAT!
 Det væreste var dog mine moralske tømmermænd og at skulle rejse mig og se turbanmand i øjenene. Nå men for at gøre historien kort og skåne mig selv for at genopleve alle de pinlige detaljer, så var hverken turbanmand eller Omar glade og jeg kommer nok aldrig til at snakke med Omar igen. Hvilket jeg egentlig har det fint med, aften før havde jeg været helt ærlig og sagt at jeg var 19 år. Han havde selvfølgelig regnet med at jeg var mindst 21 år da han ligesom mødte mig på en club. Men nu er det jo ikke ligefrem min skyld at han ikke har spurgt om min alder noget før og jeg har jo faktisk aldrig løjet! Men det blev han selvfølgelig skide tøsefornærmet over og kaldte os små børn og sagde flere gange: ”Now it all makes sense”. Som om at Hani og jeg bare var de mest barnlige mennesker han nogensinde havde mødt. Ja undskyld mig, men han er 26, render rundt på clubs hver weekend, fører sig frem og har solbriller på efter solens nedgang. TABER! Siger jeg bare. Jeg orker simpelthen ikke at hænge ud med folk der skal rende rundt og opføre sig som om at de er bedre, klogere og smartere end mig og som behandler mig som et lille barn. Orker ikke at have mennesker i mit liv hvor jeg føler jeg skal forsvare min opførelse, affærd og personlighed.
Hverken Hani eller jeg ligner eller opfører os som nogle på 19 og jo selvfølgelig var det ikke skide smart at drikke sig for fuld, vække ham og brække sig men shit happens! Min hostmom blev for fuld og brækkede sig for et par weekender siden, så det har vist ikke noget med alder at gøre.

Så selvom jeg da ærligt indrømmer at en kæmpe del af mig skammer mig og hader at det er mig der klart fuckede up så må jeg simpelthen også bare tænke at de mennesker simpelthen er for up tight til mig og det kan jeg sgu ikke bruge til noget. Omar har endda været så barnlig at slette mig og Hani som venner på facebook. Meget 15 årig teenagepige agtigt. Det kan jeg ikke tage mig af. Der bor ca. 3.000.000 mennesker på Manhatten, skal sørme nok finde nogle andre venner der synes jeg er nice ligesom jeg er også selvom jeg kun har 19 år på bagen.

 Men ellers går det fint, er lige kommet ned på mit værelse igen efter AJ kaldte mig op, han ville ikke sove medmindre jeg lå med siden af ham. Det er jo lidt sødt! Jeg er begyndt at lære babyen at sove i sin kryppe eller hvad det hedder? I ved hans crib. Om dagen sover han nemlig i en bouncy chair og det fungerer simpelthen ikke at man først skal gå rundt og vugge ham i en halv time og så vugge stolen i yderligere 10 min bagefter. Så nu vugger jeg ham til han døser hen i mine arme og så lægger jeg ham i hans seng, han vågner med det samme og begynder at græde men jeg går ud og lukker døren og lader ham græde lidt. Hvis han bliver ved i længere tid går jeg så ind og nuser ham på ryggen, lægger ham ned igen og går ud igen og sådan kan det så blive ved i en time indtil han besvimer af træthed. Det tærer virkelig på min tålmodighed! Men han skal nok lære det en dag og når han har lært det bliver det så meget nemmere at lægge ham til at sove. Det er også rigtig fedt at få lidt mere ansvar, har det godt med at det er noget jeg skal lære ham og når det forhåbentlig ender godt så er det noget jeg kan tage æren for. Det er fedt!
 

Ellers ikke så meget nyt herfra. Tiden går og snart skal jeg til Miami og Iowa og så kommer min mor og Henrik i december og så er det et nyt år og puf så er jeg hjemme igen. Så prøver at nyde hver dag og ikke stresse for meget op over unødvendige ting.

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar