mandag den 5. august 2013

and a whole lot of NYC...

Weekenden efter Hani’s fødselsdag tog jeg til NYC igen. Hun havde 2 veninder på besøg hjemme fra Danmark som hun gerne ville have at jeg mødte. Tog ind lørdag morgen, hvor vi tog til brunch fest på Gansevort hotel, bagefter tog vi til Sunset party på Dream hotel og så endte vi på Empire til sidst. Havde en helt vildt sjov dag og Hani’v veninder er rigtig søde. Sameer min ven der ejer et event firma der holder festerne på Gansevort og på Empire behandler mig altid som en rigtig VIP og giver mig mit eget bord med mine egne flasker og champagne. Så det er cool nok. 
Om mandagen kom Ida hjem fra hendes adventure tur på vestkysten. Hentede hende på togstationen, grad hele vejen derop, har simpelthen savnet hende så meget! Det er hårdt når man kun har en veninde man ser i daglig dagen. Vi er helt vildt knyttet til hinanden og tror hun ved alle mine mørkeste hemmeligheder og stadig gider hænge ud med mig, det er jo sjældent ;) Vi hyggede hele ugen, jeg arbejder jo ikke så den stod bare på træning træning træning. Og dase i poolen selvføgelig. Og en smule wellness. Har haft en åbenbaring efter alt det her kaos med mit kærlighedsliv og Mike. Trænger simpelthen til at være mig selv, stå på egne ben og lære vigtigheden i at være alene uden at være ensom. Finde ud af hvad det egentlig er jeg søger i dels livet, men også i en partner. Min nye selvfundne selvstændighed ville jeg fejre med en massage. Så det var en smule frustrerende da en charmerende høj fyr meddelte han skulle røre min meget nøgne krop i 50 minuter. Karma is a bitch! Ej men det var simpelthen så akavet, eller nej det var pisse lækkert. Men han må have set hvor utilpas jeg var i starten for da han var færdig og jeg takkede, roste og udtrykte at jeg følte mig som et helt nyt menneske var han kommentarer: ” Really? Omg good, I thought I did a bad job. It felt like that on you.” Flot Annabel. Så har jeg helt uden at vide det torturet den arme mand I 50 minutter fordi jeg selv er en klovn der ikke kan tage lidt let på tilfældigheder og absolut skal være så skide blufærdig. Nej hvor havde jeg ondt af ham! Kan godt fortælle jer at jeg gav ham ekstra mange drikkepenge!

Torsdag aften tog Ida og jeg så til NYC. Vi sov hos Fu fu fra torsdag til fredag. Hani og hendes veninder var der stadig om torsdagen så vi tog ud til middag, de rejste til Miami tidligt fredag morgen. Ida og jeg tog til Brooklyn bridge, vi havde købt en lås vi ville hænge op for at symbolisere vores kærlighed til hinanden og til NYC. Så jeg stod der og legede med låsen mens Ida skrev på en label. Selvfølgelig låser jeg den sammen og taber nøglen ned gennem træværket. I skulle have set Ida’s ansigtsudtryk. Ikke at hun var overrasket over at jeg lige ødelagde det hele, for det er jo typisk mig.
 Men vi fik sat den et sted på broen og havde et rigtig skønt og hyggeligt øjeblik. Det er jo tanken der tæller!!! Om aften tog vi på klub med Fu fu. I døren lavede de en mega scene omkring mit ID, well fordi det jo ligesom ikke er helt ægte. Mega pinligt, men så er det jo godt mine venner har mange penge. Han betalte dørmanden 200$ for at holde sin fede kæft og så var der ellers ikke nogen problemer. Andet end at jeg følte mig ydmyget og meget meget lille. Vi havde en sjov aften, alle var helt vilde med Ida og prøvede meget ihærdigt at overtale hende til at blive model. Tror måske det har sat nogle tanker i gang hos hende, nu må se. Overtog selvfølgelig alle samtaler omkring det og meddelte at alt modelarbejde med hende skulle gå gennem hendes manager aka mig. Ida kan få 10% af indtægterne. Og lov til at bo i min penthouse og måske prøve min Ferrai. Nå ja, der er da ikke noget galt med at være en god forretningskvinde.

Fredag til søndag boede vi i Alan’s lejlighed. Elsker det sted. Dens beliggenhed i East village er helt ideal og lejligheden har så meget charme og karisma. Så var glad for vi kunne bo der en sidste gang og sige farvel til den.

Lørdag havde Sameer givet os billetter til et Fashion show. Vidste ikke helt hvad det handlede om, men gratis biletter til noget siger man da ikke nej til. Han havde godt sagt at jeg var super VIP og bare skulle gå op til døren og sige mit navn og så skulle de nok tage sig af mig. Troede selvfølgelig at han overdrev og hvis der var noget jeg ikke skulle så var det at være højt på strå og vade op til døren i front af køen, sige mit navn og blive grint af og sendt tilnbage til køen. Stillede mig godt nok i VIP køen og det viste sig da også da jeg nåede frem til døren og sagde mit navn, at en sød fyr hurtigt fik os ind og der blev hverken grint eller gjort nar af. Det startede med en reception hvor der blev taget billeder af alle os non-models, der blev drukket champagne og minklet. Eller okay, mig og Ida stod bare der og så vigtige ud. Eller jeg prøvede at flirte med den her bredskuldret charmerende fyr der stod lige foran mig i den meget crawdet hal men eftersom begge vores version af at flirte er at kigge på hinanden og smile genert kom det ikke så langt. I stedet gik en meget lille kinestisk/japansk (how should I know) dirkete op til mig, sagde mit navn og spurgte om jeg ikke var model. Øhm nej og hvor fanden kender du mit navn fra. Blev helt vildt forvirret og min første tanke var bare: ” Shit nu har Tequila gjort noget jeg ikke kan huske, igen igen.” Fik ikke så meget ud af ham andet end at han kunne genkende mig, ja hvorfra vidste han ikke lige. Det bleve til en temmelig akavet samtale, især fordi der var så mange mennesker at det ikke sådan lige var at flygte væk fra sådan en samtale. Så stod vi bare lidt der og følte alle hvor akavet. Selv den bredskuldet fyr sagde, da kineseren var gået: ”So that was mildly awkward”. Ja no shit Sherlock. Velkommen til mit liv.
Nå men så startede showet og fandt så ud af at min meget beskedne ven Sameer åbenbart var den der stod for hele showet. Fik lidt et langt ansigt da jeg så den fine seddel der lå på stolene og en særlig tak var gået til ham for hans arbejde og medvirken. Ups, så var jeg da vist lidt super VIP når nu jeg var med ham. Men det er vel bedre at være for beskeden og blive gladeligt overraskende end den anden vej rundt. Showet var fantastisk! Bagefter havde vi dinner med Sameer. Han er pisse sød og, ja ærligt, min interesse blev da lidt dobbelt da jeg fandt ud af at han kører en pisse fed BMW og gav mig nøglerne for en aften og da jeg fandt ud af at han er pisse rig og vigtig. Men a girl just want to have fun, så don’t judge me! Og besides så er han helt skudt I mig. Skriver hele tiden sms’er hvor han savner mig og han vil slet ikke snakke om at jeg skal hjem. Han gør alt hvad han kan få at få mig til at blive. Det er nu meget sødt. Men hvorfor er det altid at man helst vil have de fyre der ikke vil have en? Det er ikke helt fair.
Efter middagen der forresten var fantastisk, tog vi på Empire. Jeg kørte lige hans bil derop og smed den hos Valetfyrene. Midt på manhattan. Jeg kunne ikke få armene ned kan jeg godt sige jer.

Søndag havde vi en off dag, vi var begge helt smadret og gik ikke rigtig lavet så meget. Vi tog dog med Fu fu til New jersey for at besøge en af hans rige venner. Det var meget hyggeligt. Skide sød fyr, med et kæmpe firma og en ret fantastisk ejendom. 

Tirsdag aften var så den triste dag hvor det var blevet tid til at sige farvel til Ida. Puha det håndterede jeg sgu ikke særlig godt. Grad hele vejen hjem til hende, og satte hele huset i sørge mood da jeg ankom. Flot Annabel. God stemningsspreder.
 Jeg fik skrevet en lang besked til hende i hendes gæstebog og hun skrev en fantastisk en i min. Og så sagde vi farvel, eller på gensyn. Vi ses jo igen! Men det er hårdt, at vide at en era er forbi og at tiden hvor vi bare lige mødtes for en kop kaffe og sås mindst 4 gange om ugen er slut. Men sådan er livet jo. Nye tider, hvem ved hvad der sker. Havde det forfærdeligt da jeg kørte hjem, følte mig så ensom! Så ringede til Mike for en smule support, han tog den selvfølgelig ikke. Så fik lagt den her meget charmerende, stortudende voicemail på hans telefon hvor jeg udtrykte hvor ked af det jeg var, hvis nu han var i tvivl mellem lyden af mit snot der stod langt ud af hovedet på mig. Han vendte aldrig tilbage så i skuffelse skrev jeg en sms dagen efter hvor jeg sagde undskyld for den lidt upassende voicemail, men troede virkelig at han kunne være der for mig når jeg havde brug for ham som i sådanne tilfælde. Det har han så heller ikke reageret på.
Tag lige det hint Annabel. Synes det går ondt at vide at jeg har investeret så meget tid, følelser og tanker omrking vores forhold og så er det så nemt for ham bare at ende det. For mig er det ikke det hårde, ikke at være ”kærester”, det er hårdt ikke at have en at dele ting med, en at snakke med, en der virkelig kender en. Det er DET jeg savner, vores venskab. Ved godt at vi nok aldrig bliver til noget, men havde ikke forudset at han slet ikke ville have kontakt, for det havde han sådan set sagt at han ville. Så det er lidt frustrende ikke at vide hvad fanden der er sket, hvor jeg lige gik galt i byen. Men sådan er det. Det er jo ikke op til mig at bestemme om han vil være min ven eller ej, desværre. Måske ombestemmer han sig når han har tænkt over det, måske ikke. Hvis der er noget jeg har lært så er det at. ”Nothing ever goes away before it has taught us all we need to know.” Så måske har vi fået det ud af hinanden som vi kunne, og nu er det tid til at komme videre. Hvilket jeg by the way lige skal love for han er, hvis man tjekker hans facebook.

Nå, men det har været nogle lidt hårde dage efter afskeden med Ida. Torsdag tog Shana og John så til NYC, skylder dem stadig en arbejdsdag så jeg havde børnene fra torsdag eftermiddag til lørdag eftermiddag. Hvilket var rigtig hårdt, Keith sov stort set ikke mellem torsdag og fredag. Den idiot der har fundet på at: ”I slept like a baby.” er positivt, havde TYDELIGVIS ikke havde en baby!
Men ellers var det rigtig hyggeligt at lege teenmom for et par dage, lige at komme tæt på ungerne igen her inden jeg rejser hjem. Vi havde det hyggeligt og det var også dejligt at have huset for mig selv når ungerne sov.
Nu er jeg så tilbage i NYC med Hani, skal være her til søndag morgen hvor jeg så tager hjem og pakker det sidste og sdå hedder det lufthavnen mandag aften.


Puha, hvor blev tiden af??! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar