fredag den 19. juli 2013

Work is done..

Resten af vores ferie forløb udemærket. Bortset lige fra et ”mindre” uheld. 4th of July var hyggelig. Shana, Ida, AJ og jeg tog til stranden for at se en helt fantastisk flot solnedgang og fyrværkeri.
Dagen efter var vi 3 voksne og 2 børn ude ved bilen for at sætte sæder i og holde øje med ungerne, som jeg troede jeg havde bedt Ida om at holde øje med. Pludselig er der en lastbil der dytter fordi babyen er på vej ud på vejen ved huset. Ja, I læste rigtigt, totalt latterligt at 3 mennesker ikke kan tage sig af 2 små børn. Men det har bare indtil videre været misforståelse på misforståelse. Og børnene er jo mit ansvar så jeg skulle have været med dem og bedt en anden om at sætter sæderne i bilen. Men shit happens og der skete ikke noget med nogen af dem. Shana flippede selvfølgelig helt ud, hvilket er, for en gangs skyld, helt berretiget!! Og for en gang skyld råbte hun af mig eller både mig og Ida. Føltes helt som en lettelse at hun kom ud med sin vrede og skældte ud. Jeg er ikke for fin til at tage en skideballe når jeg ved at jeg har fucket op. Hvad jeg ikke kan lide er at blive ignoreret og ikke vide hvor jeg gik galt i byen. Nå, men efter hun havde råbt af os tog jeg på legepladsen med børnene. Sendte hende en sms og sagde at jeg godt var klar over at jeg havde dummet mig og at jeg ville do better fra nu af. Da vi kom hjem snakkede hun til os og var sød, resten af turen var hun sit sædvanlige dejlige selv fuldt med humor og smil. Vi har stadig ikke snakket om hvad der skete, men tror jeg er tilgivet. Medmindre hun bare spiller sød og arbejder på et sagsanlæg. Håber jeg virkelig ikke!

Søndag kørte vi hjem igen. Det tog omkring 12 timer, alle havde åbenbart besluttet at forlade Cape cod på præcis samme tidspunkt. Efter 10 timer nåede vi NYC, kørte igennem Queens hvor vi fandt en gasstation og skulle fylde benzin på. Der var SÅ mange biler og for at få gas måtte jeg lave, hvad der på daværende tidspunkt synes at være en umulig parallelparkering. Jeg var så tæt på at græde af udmattelse og frustration, Shana sad og grinede af mig i hendes bil. Tror hun følte præcis det samme som mig. Men klarede det hele og fik utrolig meget ros for min kørsel og håndtering af udfordringer undervejs. Så det var dejligt. Sender en tanke til min meget strenge men geniale kørelærer!

Mandag morgen stod den så på arbejde, min sidste uges arbejde. Aj var hjemme fra camp, ved ikke om det lige var deres måde at tvinge den sidste tålmodighed og styrke ud af mig. Men hårdt, det var det.
Fredag da jeg fik fri havde jeg dog en vildt mærkelig fornemmelse i kroppen. Begyndte at pakke som en sindsyg, smed bare mit tøj ned i min kuffert og fik på rekord tid fuldt den og stillet den i garagen. Tror jeg havde et lille sammenbrud.

Lørdag formiddag tog jeg så til NYC for at være sammen med Hani. Hele lørdagen hyggede vi os bare og havde en hjemme aften hos Fu fu, han har foresten lavet et sæt nøgler til os så vi nu kan komme og gå i hans lejlighed som det passer os. Det er sgu i orden.

Søndag, del 1 af Han’s fødselsdag startede på PHD, et hotel med en rooftop. Kl. 7 om aften, der var vi et par timer og tog så videre til en af Hani’s venner der hedder Marcus for at drikke et par drinks og så videre til 1OAK som er en meget eksklusiv klub der ingen problemer har med at fortælle dig hvis du er for grim eller for tyk til at komme ind. Fu fu fik os ind, han brugte mig som madding og stillede mig forrest i køen af vores lille gruppe. Åbenbart er høje blondiner som mig lige hvad de vil have. Der var da heller ingen problemer, og vi vadede alle sammen lige ind og havde det fedt hele aften.
Mandag som rigtigt var Hanis fødselsdag sov vi længe og om aften tog vi til fest på en anden klub, Le souk. Her mødte jeg en utrolig sød advokat fyr fra LA ;) Nå jo, må jo indrømme at der er mange fisk i havet i NYC. Også selvom mit hjerte er givet væk, det holder jo bare ikke når det ikke fungerer mellem os. Så videre i livet med mig.

Tog hjem tirsdag aften efter en rigtig skøn og festlig weekend. Shana hentede mig på stationen og sagde at hun havde snakket med AJ om at jeg rejser og hvad det kommer til at betyde. Hun spurgte ham så hvordan vi kunne gøre det nemmere for os alle sammen, hun nævnte at når de savnede mig så kunne vi Skype. Han fandt en anden løsning: "We can build a robot that looks like her, talks like her, do the same things as her and have the same memories."  Synes det var det sødeste jeg længe har hørt og der kan ikke være nogen bedre følelse en at føle sig elsket og værdsat. Også selvom jeg ikke altid kan forstå hans uendelige kærlighed til mig, så føler jeg at jeg har gjort mit bedste for at være en god rollemodel for ham og har gjort alt hvad jeg kan for at have en positiv effekt på hans liv. På begge deres liv. Og tror ikke at der er nogen tvivl om at jeg elsker dem begge meget højt, også selvom de driver mig til vanvid nogen gange.

Nu er John’s forældre så på besøg, så er helt ude af mit værelse. Alting er pakket ned og bor nu ude i kælderen. De skal være her til på mandag og så kommer Shana’s mor på fredag og skal være her i 2 uger. Så det er slut med mit privatliv den næste tid. Øv øv. Men ellers går det godt, daser rundt i poolen, træner og hygger mig. Det er faktisk rart at have tingene pakket ned i god tid og have lidt tid til at blive mentalt parat til at sige farvel og bare nyde at være her lidt endnu.

Fik forresten min TOEFL sscore tilbage på den prøve test vi lavede på det kursus jeg var på, og det ser ud til at jeg kunne studere på selv de bedste universiteter her. Så det er jo dejligt, at vide at jeg stadig kan bruge min hjerne til noget. Også selvom jeg helt alvorligt forleden spurgte John om fisk egentlig trækker vejret under vandet eller om de skal op til overfladen. For som jeg sagde: ”Hvaler skal jo op til overfladen”. Men det viser sig så at hvaler og fisk ikke er det samme!!! Der kan man bare se. For mig er alt der lever i vandet fisk og Japan og Kina er det samme og hvis man ikke er fra Europa eller Amerika så ved jeg højst sandsynligt ikke hvor man så er fra. Ja så så man lige mig gøre mig til grin igen igen.
 Kunne godt være jeg skulle til at overveje at studere videre. 

Nå, nu har jeg heller ikke tid til at skrive mere. Skal til pilates og en tur i poolen. Livet er hårdt. Ida er på Vestkysten så har været uden hende de sidste 2 uger. Heldigvis kommer hun hjem på mandag.
 I morgen drager jeg igen til nyc for at møde Hani og hendes 2 danske veninder som hun har på besøg.

Lot of love



Ingen kommentarer:

Send en kommentar