tirsdag den 8. januar 2013

Jul og nytår


Så kom jeg sikkert igennem jul og nytår. Det hele har været lidt travlt og stressende, så derfor har jeg ikke helt været så god til at få skrevet. Men nu er det jan. Og tingene er lidt mere rolige, udover at jeg selvfølgelig skal planlægge min tur til Chicago, til Niagara falls, finde ud af mine skolekurser og lige overveje om jeg skal forlænge mit ophold her, nå men mere om det senere.  

Først og fremmest havde jeg en fantastisk god og hyggelig amerikansk jul! Den 24. fik mig og Ida taget billede på Santa’s skød, det længe ventede billede! Eftermiddagen tilbragte jeg sammen med min familie hos Shana’s kusine til frokost og hygge. Da vi kom hjem, bagte vi cookies til julemanden. Jeg spiste middag hos Ida’s familie om aften og de tog os med i katolsk kirke den aften. Det brød jeg mig ikke rigtig om, det er sjovt nok at have oplevet det, men det var lidt for ektremt for mig. De små drenge der går rundt med korset og holder biblen mens præsten læser op, man skulle hele tiden ned på knæ og bede, man skal hele tiden give penge og ej altså det er sgu lige en tand for meget. Men nu er det prøvet og det døde jeg jo ikke af.
 Jeg kommer i hvert fald ikke hjem som troende, det er da helt sikkert.
 
Jeg fik også Skypet med min familie derhjemme 2 gange, første gang da de sad og så Disneys store juleshow, som jeg finder meget mærkeligt og foruroligende at de ikke sender herovre! Det er simpelthen ikke fair! Senere da de spiste ris a’lamande (mor du behøver ikke sende mig en mail hvor den rigtige stavemåde står, I don’t care!). Synes det var hyggeligt, at se dem alle sammen igen, også selvom det resulterede i lidt tårer da jeg skulle lægge på. Sådan er det jo, og jeg havde det helt fin bagefter. Har ikke haft hjemve her i julen som man jo kunne have frygtet. Dansk jul skal jeg nok opleve igen!

Den 25. blev jeg vækket kl. 8 af AJ som råbte at julemanden havde været der og lagt gaver i sokken. Jeg kom ovenpå til julepyntet bord og duften af pandekager. Der var overdrevet mange gaver rundt om juletræet, det var så amerikansk! Min sok var også blevet fuldt med gaver, fik 100$ og en masse lækker make-up, cremer og andre dejlige og lækre produkter jeg kan forkæle mig selv med. Det var rigtig hyggeligt, at sidde der om morgen og åbne gaver.
Resten af dagen gik vi bare rundt i vores nattøj og hyggede og om aften tog vi på resturant og spiste mega lækker julemad. Tror Shana blev lidt fuld under middag, hun var i hvert fald super kærlig og sagde mange gange at de ville komme til Danmark og besøge mig når jeg en gang kom hjem.  

Mellem jul og nytår var både Shana og John hjemme, så det var lidt underligt at være på arbejde alligevel. Man bliver hurtigt lidt stresset af så mange mennsker i huset når jeg er vant til bare at være mig og babyen om dagen. Den 28. kom der oven i købet nogle af Shana’s venner på besøg, så de boede på mit værelse i et par dage. Hvilket var helt okay, det var et super sødt par og damen var gravid så det var i orden at hun sov i min seng og ikke på gulvet. Hvilket godt menneske jeg er!

 Nytår var jo en stor aften, at fejre sin nytårsaften i NYC. Ja det er jo ikke alle der kan sige de har gjort det. Ida kom over om formiddagen og så gik det store arbejde med tøj, make-up og hår ellers i gang. Jeg skulle nemlig både ordne mig selv og Ida, så der var nok at tage sig til. Resultatet endte heldigvis rigtig godt, vi fik da top meget opmærksomhed hele aften. Selvom jeg jo synes jeg er blevet enormt stor og tyk, og nok aldrig rigtig bliver tilfreds med mit udseende før jeg kommer tilbage til min normal vægt. Hvilket jeg så sandelig håber jeg snart gør!
 Ida var dog meget begejstret for min styling af hende og det var skønt at se hende træde lidt ud af sin comfortzone og blive mere selvsikker og udadvendt.

Vi tog ind mod byen tidligt om aften for at mødes med Regitze, Nadia og Louise. Vi spiste på en god og fanzy resturant og bagefter gik vi ned mod Times Square mens vi drak alkohol af vores vandflasker. Ikke særlig classy og man føler sig sat tilbage til den gang man var 15 år og man ikke rigtig havde lov til at drikke endnu. Man føler sig rigtig dum når man er 20 år og har drukket og gået til fest de sidste 5 år og så kan man sgu ikke en gang få sig et glas vin på en resturant. Øv altså!

Nå men, Times Square kunne vi jo selvfølgelig ikke komme i nærheden af overhovedet, og vi gad altså ikke vade 11 blokke for at IKKE kunne se den skide bold falde ned. Så vi tog ned imod den klub vi havde købt billetter til og så sad vi et par blokke derfra og drak lidt mere. Vi havde det vildt sjovt og hyggeligt. Tiden løb lidt fra os, men kl. 11.30 bevæger vi os mod klubben, mig og Ida mister de andre i indgangen men styrter op i salen med storskærmene og når lige op til nedtællingen. Kl. 12 falder ”æblet” ned, alle hujer og råber og en fyr kommer over og løfter mig og Ida op og kysser os. Så var 2013 ellers skydt i gang. Vi havde en fest, alle var vilde med os og lagde an på os. Vi havde det sjovt og festede hele natten. Ida og jeg tog toget hjem og landende i PA kl. 8 om morgen hvor John hentede os. Jeg tror de synes jeg er lidt små tosset, men hvad fanden, det er jeg jo også!
 

 Året der gik, højdepunkter i år 2012.
 

Året hvor jeg tabte 6 kilo – og derefter tog 8 kilo på.

Året hvor jeg fik en kæreste – og blev slået op med offentligt på facebook

Året hvor jeg for første gang læste porno(Fifty shades) – Året hvor jeg for 2. gang læste porno (triologi genlæses)

Året hvor jeg bildte Amerika ind at der ikke findes Moskeer i Danmark. At Rittersport, Milka og Marabou er dansk – året hvor jeg måtte konstatere overfor amerika at jeg ikke ved en skid om mit eget land.

Året hvor jeg trådte ud af teenagealderen – året hvor jeg alligevel råbte af min mor på skype og smed ”røret” på.

Året hvor jeg brækkede mig i en taxa, råbte af en taxamand og efterfølgende brækkede mig i en vens penthouse.

Året hvor jeg helt alvorligt sagde ”SnabelA” offentligt.

Året hvor jeg ”tabte” min fortand et par gange. (eller var det året før?)

Ej helt alvorligt så ser jeg tilbage på mit år 2012 med stor glæde. Har opnået og fuldført mange ting, har selvfølgelig haft op og nedture, mistet mennesker i mit liv, haft hjertesorger osv. Men alt i alt, et år hvor jeg har fået udfordret mig selv, haft store glæder og oplevelser. Den støreste af alle er selvfølgelig at jeg tog til USA. Jeg har sørme også været så heldige at få to nye familier i mit år 2012 og 4 nye dejlige unger som jeg holder ufatteligt meget af. Det er med stor glæde og blod på tanden at jeg går mit år 2013 i møde. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil vokse og udvikle mig endnu mere(her er ikke tale om min figur, men nærmere mig som person!).  

Ellers har jeg det bare rigtig godt, trives og nyder til værelsen. Dog har det været nogle tunge, trist og hårde uger her på det sidste. Min oldefar gik desværre bort og det er meget trist og underligt ikke at være hjemme til at ”sørge” og sige ordentligt farvel. Men som min familie siger, nu er han genforenet med min oldemor og det er da en rar tanke!
Midt i alt det, meddelte Shana at de ville begynde at starte processen op med at finde en ny au pair til når mit år ender i juli og hun spurgte om jeg ville hjælpe dem og være en del af det. Jeg blev noget chokeret, det var ikke lige hvad jeg havde regnet med at blive konfronteret med. Jeg har trods alt stadig 6 måneder tilbage af mit ophold. Hun ville bare gerne være i god tid når de nu arbejder så meget som de gør.
Jeg sagde til hende, at jeg ikke var sikker på jeg ville hjem til sommer alligevel. Tanken om at forlade USA og familien er mere end jeg lige kan overskue.

Jeg begyndte selvfølgelig, at græde mens vi snakkede om det og så begyndte Shana også at græde, mens hun hulkende sagde at de ikke ville sige farvel til mig. Så sad vi der, to voksne mennesker og grad over noget der ligger 6 måneder fremme i tiden. Det er meget underligt, at skulle planlægge så langt frem lige nu når jeg ikke en gang kan finde ud af hvad jeg vil have at spise til aftensmad. Jeg ved sgu aldrig hvad jeg vil. Det er altid et problem for mig.

Så nu sidder jeg her og skal om ikke så længe træffe beslutningen om jeg vil tage hjem til Danmark som planlagt eller om jeg vil udvide mit år og blive 6 måneder længere. Jeg har meget svært ved det, det koster mig mange tårer, hovedpiner og humørudbrud. Og det er svært for mig, at takle andres meninger om hvad jeg burde gøre og deres skide dårlige og ikke særlige konstruktive råd til mig: kom hjem?! Siden hvornår har det været et godt råd! Hvornår har var det lige der var nogen der spurgte: Hvad vil DU Annabel? Istedet for at VI/JEG vil gerne have at du kommer hjem af egne egoistiske årsager. (se der var et lille vrede udbrud!)

Føler mig selvfølgelig super heldig og priviligeret over, at der overhovedet er nogle der savner mig der hjemme og gerne vil have mig hjem. Men det her er min beslutning, og det gør det bare ikke nemmere for mig. Jeg har brug for, at høre at lige meget hvad jeg gør. Så vil jeg altid have noget at vende hjem til. Lige meget hvad så er der nogle der støtter mig. DET er hvad jeg har brug for at høre lige nu. Ikke så meget andet pjat.

 Min gæstebog er fuldt med dejlige hilsner, alle der viser hvordan i hver især opfatter mig som person. Mest stolt er jeg af dem der skriver, at jeg har en evne til at forfølge mit hjerte og mine drømme, for det er nu en gang det livet handler om. Nu står jeg i det dilemma at jeg ikke længere ved hvad mine drømme eller mit hjerte vil. Det gør det lidt svært at forfølge dem. Drømme ændrer sig i takt med vores egen og vores livs udvikling. Jeg er ikke et af de smålige mennsker der mener at Danmark er for småt til mig og fuck janteloven. Jeg er stolt af mit fædreland, jeg er stolt af hvor jeg kommer fra, og jeg vil have mit liv i Danmark, mine børn i Danmark. Jeg føler mig meget priviligeret som dansker, ingen tvivl om det. Men lige nu er jeg 20 år, jeg skal ikke have børn, jeg skal ikke købe et paracelhus og en puddel. Jeg skal leve. Jeg se. Jeg skal opleve. Jeg skal tage alle de forkerte beslutninger. Jeg skal lære af mine fejl. Jeg skal tage chancer. Jeg skal finde mig selv og mit eget standpunkt her i livet.

Muligvis må Danmark vente lidt endnu. Hvem ved. Jeg ligger stadig søvnløs om natten over den her beslutning som skal tages. Men jeg skal selvfølgelig nok holde alle opdateret på hvad jeg beslutter mig for.

 

"Gå ikke foran mig. Måske vil jeg ikke følge dig. Gå ikke bagved mig. Måske vil jeg ikke føre an. Gå ved siden af mig og vær blot min ven..."

 
"Mange ting fanger dine øjne, men kun få ting fanger dit hjerte. Forfølg disse. Lyt til Hjertet"
 
 
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar