torsdag den 28. februar 2013

„The greatest thing you'll ever learn, is just to love, and be loved in return.“

I've learned that mistakes can often be as good a teacher as success.


Vupti så gik der lige lidt længe mellem mine opslag igen. Men det er altså hårdt og travlt at være en drama queen au pair.

Nå, men siden sidst har det været Valentines dag, alle der har min facebook, kender mig eller bare tænker rationelt ved at jeg HADER Valentines. Hvilken åndsvag lorte dag! Havde desværre den her diskussion med mange amerikanere da jeg udtrykte mit, ellers åbenlyse had til denne dag kom kommentaren: ”Why do you hate love so much?” Så må jeg jo lige sige at jeg bestemt på ingen måder hader kærlighed. Vil selv mene at jeg har et meget stort hjerte og med glæde viser min kærlighed; sometider.
Men at opfinde en dag hvor folk skal føle sig ”tvunget” til at vise kærlighed er noget pis i min verden! Og nu sidder i alle sammen og tænker at jeg hader den dag fordi jeg ikke har en kæreste at dele den med. Og JA damn right i har! Som om det ikke var nedren nok i forvejen at være single så skal man da lige opfinde en dag for at tvære det ud i hovedet på os alle sammen at vi har nada, zero, null, absolut INGEN at dele dagen med. Det er jo bare skønt!
Vil ellers mene, at jeg er en forholdsvis selvstændig kvinde der ikke nødvendigvis behøver en mand i mit liv for ikke at føle mig ensom, men så kommer der lige sådan en dag som Valentines og så skal man sidde der og have pisse meget selvmedlidenhed fordi man rent faktisk har en smule værdighed og standard og ikke er hoppet på det første og det bedste. Ja gu fri mig vel.

Den torsdag blev også dagen hvor jeg for første gang skulle pleje mig selv lidt og prøve at få mine bekymringer og stressniveau lidt ud af kroppen, alt sammen igennem en times yoga undervisning. Nu fik i lige en lille forsmag eller mere eftersmag på hvordan mit humør var og hvor helt oppe i det røde felt jeg var, så da min underviser med rolig og dæmpet, næsten hviskende sensuel stemme sagde: ”Clear your mind, let all your worries go. Think of nothing other than relaxing your body and mind.” Ja hvor meget tror I så man slapper af?!
Nemlig ja, man slapper overhovedet ikke af, i hvert fald ikke hvis man er mig. Sad der stiv som et bræt mens alle mine problemer og bekymringer farede rundt i hovedet med 180 km i timen. Havde bare lyst til at kyle den skide yoga bold efter hende og trampe ud af rummet, men overraskende nok, så gjorde jeg det ikke. Blev hele timen og følte mig faktisk en smule afslappet bagefter. Eller måske bare mindre vred og stiv i betrækket. Men det er jo også fremskridt. Små slag.

For så lige at gøre hele dagen bedre så blev jeg bedt om at lave en valentines besked til AJ til et skole projekt. Det endte således:

“Happy valentine’s day AJ. You’re very special to me, you’re smart and cute and I know that you’re going to do great things in your life. You’re my little sunshine, you make me happy and I love you. I wouldn’t spend my Valentines with anybody else than you! You will forever be in my heart.”

 Ja, det lyder jo måske meget sødt, og skal da lige siges at jeg mener hvert et ord. På en god dag! MEN halvdelen af det er tyv hamrende stjålet fra min kære ven Google. Jeps, jeg kan simpelthen ikke en gang skrive en kærlighedsbesked til ”mit” barn. Så gik det op for mig og jeg ALDRIG i ægte forstand har oplevet romantik. Jo på film, på afstand og i gennem andre mennesker. Men der er da aldrig nogen der har sendt mig en kærlighedsnote eller overrasket mig med noget som helst romantisk. 
 
Men Valentines var også Shana’s fødselsdag. Så gav hende en buket blomster og skrev et sødt kort og bed da også i det sure æble og ønskede dem alle sammen god Valentines dag. Ja, er jo ikke helt urimelig.
 
Ellers så sker der stadig ikke det vilde i hverdagene. Er nu fast begyndt til zumba hver tirsdag, det morer jeg mig rimelig meget med. Første gang var dog rimelig pinligt. Ida og jeg mødte op ret kæphøje og mente jo klart at vi måtte have en fordel fra de der 3-4 salsa lektioner vi tog for flere måneder siden. Især da vi så holdet og gennemsnitsalderen var 50. Der var bare ikke lige nogle der havde fortalt os at der åbenbart var sæsoner og den dag var det sidste dag i sæsonen så hele holdet havde lavet samme rutine i 2 måneder.
Så træneren, der btw ser fuldstændig fantastisk ud, Er dybt misundelig!, sætter bare musikken igang og så begynder de ellers bare alle sammen at shake og lave det ene kompliceret trin efter det andet og så stod mig og Ida der og gloede åndsvagt. Vi blev hurtigt enige om at det var godt vi havde stillet os bagerst, lige indtil rutinen blev vendt om og vi stod forrest. Var nær død af et angstanfald. Indtil jeg indså at jeg nok burde have set den komme, med mit held og mit liv. Og vi fik da bevæget os og grinet en hel del. Nu er vi heldigvis helt med på alle sangene og det kører bare og er super sjovt.
 

Den her weekend tilbragte mig og Ida i NYC i Alan’s lejlighed. Vi havde bare brug for at komme lidt væk fra familierne og forstaden og få lidt spænding. Og det skal jeg da så lige love for at vi fik. Fredag ankom vi sent og sad bare i lejligheden og hyggede med jordbær, champagne og drinks. Lørdag sov vi længe og så tog vi ellers ud og shoppede og tog en tur til Rosevelt island med en tram(lift). Som vi kaldt for Tramp indtil vi fandt ud af hvad det betød, ups. (Mor, du behøver ikke vide hvad det betyder. Du kommer ikke til at bruge det.) Bagefter tog vi hjem. Drivvåde efter heldagsregnen og rimelig cranky begge to. Så delte vi lige en kæmpe stor pizza oppe i lejligheden og efter den og en halv times power nap var humøret tilbage i top og vi gjorde os klar til at feste. Jeg kender en der arrangerer fester på Empire hotel rooftop som havde lovet at smugle os ind der når nu vi ikke er gamle nok.

Vi gjorde os klar og fik et par drinks og så var planen at Mike skulle være kommet og have drukket Tequila shots med os, men det nåede han aldrig, men så er det jo godt vi selv kan finde ud af det der med Tequila.
Med højt humør, en del alkohol i blodet, kjolerne og hår top tunet var vi klar til at male byen rød og tog op til klubben. Der var ingen problemer med at få os ind, og min ven derinde sørgede da også lige for at give mig et bord med gratis alkohol hele aften. Hvilket totalt er grunden til at resten af aften er helt forsvundet fra min hukommelse.
Kan huske vi havde det overdrevet sjovt, vi blev venner med to andre tyske au pairs som sad ved vores bord og nasede vores gratis drinks. Og så lige pludselig går alting bare galt og jeg råber og skriger i min mobil telefon af Mike og stor tuder. Ved ikke rigtig hvad jeg har sagt og hvorfor det lige pludselig eskaleret sådan. Men var i hvert fald godt træt af at han havde sagt vi skulle ses og lige pludselig ville han hellere være sammen med sine andre "rigtige" venner på hans fødselsdag. Hvilket jeg, nu i ædru tilstand, sådan set godt kan forstå. Var da også pisse dobbeltmoralsk da en mega smuk fyr kom over til vores bord og jeg på nul komma fem havde scoret ham. Men det behøver han jo ikke vide!!
Nå, men får i hvert fald lavet det helt store dramatiske show over telefonen. Klubben lukker så og mig og Ida er de eneste tilbage fordi vi ikke kan finde min jakke. Går selvfølgelig helt i panik og laver drama over det, for jeg skal fandme ikke betale 200$ for en ny jakke det er da helt sikkert. Gardarobe damen begynder så at råbe af mig, hvilket ikke hjælper på mit humør men bare får tårerne til at springe endnu mere ud af hovedet på mig. ”This is NYC, NOBODY leaves their stuff laying around” ”Stupid Girl, jesus chris. It’s NYC!” Det var jo meget rart lige at blive mindet om hvor man var, hviiiiis nu man skulle have glemt det. Havde jo ligesom ikke smidt min jakke hvis det ikke havde været for min tårn høje promille og mit dramaqueen mood. Men heldigvis havde hun min jakke og fandt da så også lige ud af at nøglerne til lejligheden lå i den. Så er meget taknemlig for at den blev fundet!!!

Vågnede op dagen efter med velfortjente tømmermænd både fysiske og moralske og havde på fornemmelse at alting ikke var helt okay mellem mig og min ”nye” amerikaner ven Mike. Så måtte jo sende ham en lang undskyldning/forklaringssms og bede om tilgivelse.

Jeg er bare rigtig god til 1) at drikke Tequila, 2) at holde alle mine dårlige følelser inde indtil bægeret flyder over og det hele eskalerer, hvilket det jo så oftest gør når man har fået alkohol. Har følt mig rimelig presset og stresset over, at jeg havde besluttet ikke at extende mit år herovre men at jeg stadig ikke havde fået taget mig sammen til at fortælle min familie det, det hang som en stor sort bekymringssky over mig. 3) alle jer som kender mig godt ved jo godt at jeg kan være lidt dramatisk og nogle gange laver lidt for meget drama i mit eget liv. Især når det gælder fyre. Det er jo nemmere hvis jeg laver drama og ødelægger det mellem os inde det bliver for seriøst for så kan jeg altid sige at det var min egen skyld, og det er altid bedre at knuse sit eget hjerte end at en anden gør det. Det er i hvert fald hvad jeg har gået rundt og bildt mig selv ind. Har nu indset (man må sandelig sige at det har været en produktiv weekend fuldt med mentale wake up calls) at man ikke behøver såre sig selv. Jeg har mange egne og andres teorier på hvorfor jeg har sådan en selvdestruktiv adfærd når det kommer til kærlighed i mit liv.
 Men alt hvad i behøver vide er, at det er slut nu. Jeg bliver nødt til at tage mig sammen og pakke den der dramatiske adfærd væk og begynde at stole på andre mennsker. Og så ligger jeg også lige den der Tequila lidt på hylden. Tror min mor har ret, det er sgu ikke særlig flatterende at være hende den fulde tequila tosse. Så fra nu af håber jeg på at der vil være mindre drama i mit liv, det vil også betyde en del færre sjove historier, men gud hvor ville det dog egentlig være rart at føle sig helt almindelig og kedelig for et stykke tid.
Modtog 2 sms'er forleden dag fra 2 fyre som jeg åbenbart har snakket med på klubben. De synes Ida og jeg var mega sjove og festlige og ville bare høre hvor vi skulle feste henne næste weekend. Det er da altid noget at folk finder mig underholdende. Modtog også 2 facebook mails med samme budskab, men dem kan jeg i det mindste huske jeg har mødt og snakket med. Jesus Christ.
Jeg skal virkelig tage mig sammen snart.

Jeg må sandelig sige at jeg får lavet noget soul searching mens jeg er her. Får lært en hel del om mig selv og min adfærd. Og vigtigst af alt, jeg får rettet op på nogle fejl og ændret nogle dårlige mønstre.

Nå, men mandag havde jeg stadig tømmermænd, hvilket jeg ikke vil brokke mig over. Det er fortjent. Mike havde sagt, at vi var okay. Men han lød super irriteret og nu svarer han ikke på mine sms’er så det er vist godt og grundigt ødelagt. Flot Annabel!

Så tænkte, at nu når jeg i forvejen ikke var mega fan af mig selv og mit liv kunne jeg lige så godt rive plasteret helt af og få fortalt Shana og John at jeg altså tager hjem som planlagt til sommer.

Det var kun Shana der var hjemme. Men det gik godt, jeg begyndte selvfølgelig at græde før jeg overhovedet havde fået sagt noget som helst. Men hun tog det rigtig pænt og sagde at de jo ikke havde regnet med at jeg ville blive mere end et år så bare det at jeg havde overvejet det havde været stort for dem. De vil støtte mig i enhver beslutning jeg mener er bedst for mig selv. Og at jeg havde ret i at hvis jeg kun blev fordi jeg ikke havde lyst til at sige farvel så ville det være dumt, for farvel skal der jo siges på et tidspunkt. Jeg kan ikke blive ved med at lukke øjene og lege at jeg ikke hører eller ser alle de dumme ting og svære beslutninger jeg skal træffe og gennemgå.
 
Nu er planen så at jeg vil undersøge mulighederne for at komme tilbage senere på året eller næste år og studere. Den helt store drøm ville være at læse børne psykologi. Og ja ja nu sidder i nok og tænker at det er hun ikke klog nok til, men jeg har vel også lov til at drømme!!


En anden ting er også, at jeg simpelthen ikke forstår hvorfor fyre som f.eks. Mike vil spilde deres tid med mig, også selvom vi ikke er seriøse og bare har det sjovt. Han er sjov, klog, har et godt job og styr på sit liv, hans eks kæreste ligner en super model så han kan tydeligvis score hvem han vil. Og så er der mig, One big mess, har ikke styr på en skid, kan ikke træffe nogle beslutninger overhovedet, jeg er en drama queen og ikke altid lige sød. Mit liv hænger lige så lidt sammen som Frederik Fetterleins økonomi gør. Jeg laver flere fejl end Jørn Ege og mit liv er simpelthen bare lige til et afsnit af Nynnes dagbog.
Og ja, vi synes jo alle sammen Nynne er skøn og super underholdende, men der er sgu ingen der gider leve hendes liv!!
 

Så status over mit nye mål/projekt de næste par måneder der skal rette op på mit liv!:

1)      Stop med at lave unødvendig drama.

2)      Stop selvdestruktiv adfærd. Jeg HAR også fortjent at være glad, mere end bare udadtil.

3)      Mindre fake selvtillid mere ægte selvfærd.

4)      Unødvendige bekymriner er UNØDVENDIGE!

5)      Finde ud af om jeg kan komme tilbage og studere her! (kryds fingre for mig!)

Puha man får helt brug får en drink... Hvilket bringer os til sidste punkt

6)      MINDRE TEQUILA!!! Man kan godt være dansk og have det sjovt uden alkohol. (siges der)

 
Det kan godt lyde som om jeg har det dårligt herovre med alle de sure opstød, men jeg har det fantastisk og synes det er dejligt og forfriskende at lære så meget nyt om sig selv og prøve at ændre nogle ting og mønstre der er knap så sunde for en selv.

 

You don't always have to hold your head higher than your heart.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar