Vupti så gik der
lige lidt længe mellem mine opslag igen. Men det er altså hårdt og travlt at
være en drama queen au pair.
Nå, men siden
sidst har det været Valentines dag, alle der har min facebook, kender mig eller
bare tænker rationelt ved at jeg HADER Valentines. Hvilken åndsvag lorte dag!
Havde desværre den her diskussion med mange amerikanere da jeg udtrykte mit,
ellers åbenlyse had til denne dag kom kommentaren: ”Why do you hate love so
much?” Så må jeg jo lige sige at jeg bestemt på ingen måder hader kærlighed.
Vil selv mene at jeg har et meget stort hjerte og med glæde viser min
kærlighed; sometider.
Men at opfinde en dag hvor folk skal føle sig ”tvunget”
til at vise kærlighed er noget pis i min verden! Og nu sidder i alle sammen og
tænker at jeg hader den dag fordi jeg ikke har en kæreste at dele den med. Og
JA damn right i har! Som om det ikke var nedren nok i forvejen at være single
så skal man da lige opfinde en dag for at tvære det ud i hovedet på os alle
sammen at vi har nada, zero, null, absolut INGEN at dele dagen med. Det er jo
bare skønt!
Vil ellers mene, at jeg er en forholdsvis selvstændig kvinde der
ikke nødvendigvis behøver en mand i mit liv for ikke at føle mig ensom, men så
kommer der lige sådan en dag som Valentines og så skal man sidde der og have
pisse meget selvmedlidenhed fordi man rent faktisk har en smule værdighed og
standard og ikke er hoppet på det første og det bedste. Ja gu fri mig vel.
Den torsdag blev
også dagen hvor jeg for første gang skulle pleje mig selv lidt og prøve at få
mine bekymringer og stressniveau lidt ud af kroppen, alt sammen igennem en
times yoga undervisning. Nu fik i lige en lille forsmag eller mere eftersmag på
hvordan mit humør var og hvor helt oppe i det røde felt jeg var, så da min
underviser med rolig og dæmpet, næsten hviskende sensuel stemme sagde: ”Clear
your mind, let all your worries go. Think of nothing other than relaxing
your body and mind.” Ja hvor meget
tror I så man slapper af?!
Nemlig ja, man slapper overhovedet ikke af, i hvert
fald ikke hvis man er mig. Sad der stiv som et bræt mens alle mine problemer og
bekymringer farede rundt i hovedet med 180 km i timen. Havde bare lyst til at
kyle den skide yoga bold efter hende og trampe ud af rummet, men overraskende
nok, så gjorde jeg det ikke. Blev hele timen og følte mig faktisk en smule
afslappet bagefter. Eller måske bare mindre vred og stiv i betrækket. Men det
er jo også fremskridt. Små slag.
For så lige at
gøre hele dagen bedre så blev jeg bedt om at lave en valentines besked til AJ
til et skole projekt. Det endte således:
“Happy valentine’s day AJ. You’re very special to me, you’re smart and cute and I
know that you’re going to do great things in your life. You’re my little
sunshine, you make me happy and I love you. I wouldn’t spend my Valentines with
anybody else than you! You will forever be in my heart.”
Ja, det lyder jo måske meget
sødt, og skal da lige siges at jeg mener hvert et ord. På en god dag! MEN
halvdelen af det er tyv hamrende stjålet fra min kære ven Google. Jeps, jeg kan
simpelthen ikke en gang skrive en kærlighedsbesked til ”mit” barn. Så gik det
op for mig og jeg ALDRIG i ægte forstand har oplevet romantik. Jo på film, på
afstand og i gennem andre mennesker. Men der er da aldrig nogen der har sendt
mig en kærlighedsnote eller overrasket mig med noget som helst romantisk.
Men
Valentines var også Shana’s fødselsdag. Så gav hende en buket blomster og skrev
et sødt kort og bed da også i det sure æble og ønskede dem alle sammen god
Valentines dag. Ja, er jo ikke helt urimelig.
Ellers
så sker der stadig ikke det vilde i hverdagene. Er nu fast begyndt til zumba
hver tirsdag, det morer jeg mig rimelig meget med. Første gang var dog rimelig
pinligt. Ida og jeg mødte op ret kæphøje og mente jo klart at vi måtte have en
fordel fra de der 3-4 salsa lektioner vi tog for flere måneder siden. Især da vi så
holdet og gennemsnitsalderen var 50. Der var bare ikke lige nogle der havde
fortalt os at der åbenbart var sæsoner og den dag var det sidste dag i sæsonen
så hele holdet havde lavet samme rutine i 2 måneder.
Så træneren, der btw ser
fuldstændig fantastisk ud, Er dybt misundelig!, sætter bare musikken igang og
så begynder de ellers bare alle sammen at shake og lave det ene kompliceret
trin efter det andet og så stod mig og Ida der og gloede åndsvagt. Vi blev
hurtigt enige om at det var godt vi havde stillet os bagerst, lige indtil
rutinen blev vendt om og vi stod forrest. Var nær død af et angstanfald. Indtil
jeg indså at jeg nok burde have set den komme, med mit held og mit liv. Og vi
fik da bevæget os og grinet en hel del. Nu er vi heldigvis helt med på alle
sangene og det kører bare og er super sjovt.
Den
her weekend tilbragte mig og Ida i NYC i Alan’s lejlighed. Vi havde bare brug
for at komme lidt væk fra familierne og forstaden og få lidt spænding. Og det
skal jeg da så lige love for at vi fik. Fredag ankom vi sent og sad bare i
lejligheden og hyggede med jordbær, champagne og drinks. Lørdag sov vi længe og
så tog vi ellers ud og shoppede og tog en tur til Rosevelt island med en tram(lift).
Som vi kaldt for Tramp indtil vi fandt ud af hvad det betød, ups. (Mor, du
behøver ikke vide hvad det betyder. Du kommer ikke til at bruge det.) Bagefter
tog vi hjem. Drivvåde efter heldagsregnen og rimelig cranky begge to. Så delte
vi lige en kæmpe stor pizza oppe i lejligheden og efter den og en halv times
power nap var humøret tilbage i top og vi gjorde os klar til at feste. Jeg
kender en der arrangerer fester på Empire hotel rooftop som havde lovet at
smugle os ind der når nu vi ikke er gamle nok.
Vi
gjorde os klar og fik et par drinks og så var planen at Mike skulle være kommet
og have drukket Tequila shots med os, men det nåede han aldrig, men så er det
jo godt vi selv kan finde ud af det der med Tequila.
Med højt humør, en del alkohol i blodet, kjolerne og hår top tunet var vi klar til at male byen rød og tog op til klubben. Der var ingen problemer med at få os ind, og min ven derinde sørgede da også lige for at give mig et bord med gratis alkohol hele aften. Hvilket totalt er grunden til at resten af aften er helt forsvundet fra min hukommelse.
Med højt humør, en del alkohol i blodet, kjolerne og hår top tunet var vi klar til at male byen rød og tog op til klubben. Der var ingen problemer med at få os ind, og min ven derinde sørgede da også lige for at give mig et bord med gratis alkohol hele aften. Hvilket totalt er grunden til at resten af aften er helt forsvundet fra min hukommelse.
Kan huske vi havde det overdrevet sjovt, vi
blev venner med to andre tyske au pairs som sad ved vores bord og nasede vores
gratis drinks. Og så lige pludselig går alting bare galt og jeg råber og
skriger i min mobil telefon af Mike og stor tuder. Ved ikke rigtig hvad jeg har
sagt og hvorfor det lige pludselig eskaleret sådan. Men var i hvert fald godt
træt af at han havde sagt vi skulle ses og lige pludselig ville han hellere
være sammen med sine andre "rigtige" venner på hans fødselsdag. Hvilket jeg, nu i ædru
tilstand, sådan set godt kan forstå. Var da også pisse dobbeltmoralsk da en
mega smuk fyr kom over til vores bord og jeg på nul komma fem havde scoret ham.
Men det behøver han jo ikke vide!!
Nå, men får i hvert fald lavet det helt
store dramatiske show over telefonen. Klubben lukker så og mig og Ida er de
eneste tilbage fordi vi ikke kan finde min jakke. Går selvfølgelig helt i panik
og laver drama over det, for jeg skal fandme ikke betale 200$ for en ny jakke
det er da helt sikkert. Gardarobe damen begynder så at råbe af mig, hvilket
ikke hjælper på mit humør men bare får tårerne til at springe endnu mere ud af
hovedet på mig. ”This is NYC, NOBODY leaves their stuff laying around” ”Stupid
Girl, jesus chris. It’s NYC!” Det var jo meget rart lige at blive mindet om
hvor man var, hviiiiis nu man skulle have glemt det. Havde jo ligesom ikke
smidt min jakke hvis det ikke havde været for min tårn høje promille og mit
dramaqueen mood. Men heldigvis havde hun min jakke og fandt da så også lige ud
af at nøglerne til lejligheden lå i den. Så er meget taknemlig for at den blev
fundet!!!
Vågnede
op dagen efter med velfortjente tømmermænd både fysiske og moralske og havde på
fornemmelse at alting ikke var helt okay mellem mig og min ”nye” amerikaner ven
Mike. Så måtte jo sende ham en lang undskyldning/forklaringssms og bede om
tilgivelse.
Jeg
er bare rigtig god til 1) at drikke Tequila, 2) at holde alle mine dårlige
følelser inde indtil bægeret flyder over og det hele eskalerer, hvilket det jo
så oftest gør når man har fået alkohol. Har følt mig rimelig presset og
stresset over, at jeg havde besluttet ikke at extende mit år herovre men at jeg
stadig ikke havde fået taget mig sammen til at fortælle min familie det, det
hang som en stor sort bekymringssky over mig. 3) alle jer som kender mig godt
ved jo godt at jeg kan være lidt dramatisk og nogle gange laver lidt for meget
drama i mit eget liv. Især når det gælder fyre. Det er jo nemmere hvis jeg
laver drama og ødelægger det mellem os inde det bliver for seriøst for så kan
jeg altid sige at det var min egen skyld, og det er altid bedre at knuse sit
eget hjerte end at en anden gør det. Det er i hvert fald hvad jeg har gået
rundt og bildt mig selv ind. Har nu indset (man må sandelig sige at det har
været en produktiv weekend fuldt med mentale wake up calls) at man ikke behøver
såre sig selv. Jeg har mange egne og andres teorier på hvorfor jeg har sådan en
selvdestruktiv adfærd når det kommer til kærlighed i mit liv.
Men alt hvad i
behøver vide er, at det er slut nu. Jeg bliver nødt til at tage mig sammen og
pakke den der dramatiske adfærd væk og begynde at stole på andre mennsker. Og
så ligger jeg også lige den der Tequila lidt på hylden. Tror min mor har ret,
det er sgu ikke særlig flatterende at være hende den fulde tequila tosse. Så
fra nu af håber jeg på at der vil være mindre drama i mit liv, det vil også
betyde en del færre sjove historier, men gud hvor ville det dog egentlig være
rart at føle sig helt almindelig og kedelig for et stykke tid.
Modtog 2 sms'er forleden dag fra 2 fyre som jeg åbenbart har snakket med på klubben. De synes Ida og jeg var mega sjove og festlige og ville bare høre hvor vi skulle feste henne næste weekend. Det er da altid noget at folk finder mig underholdende. Modtog også 2 facebook mails med samme budskab, men dem kan jeg i det mindste huske jeg har mødt og snakket med. Jesus Christ.
Jeg skal virkelig tage mig sammen snart.
Jeg
må sandelig sige at jeg får lavet noget soul searching mens jeg er her. Får
lært en hel del om mig selv og min adfærd. Og vigtigst af alt, jeg får rettet
op på nogle fejl og ændret nogle dårlige mønstre.
Nå,
men mandag havde jeg stadig tømmermænd, hvilket jeg ikke vil brokke mig over.
Det er fortjent. Mike havde sagt, at vi var okay. Men han lød super irriteret
og nu svarer han ikke på mine sms’er så det er vist godt og grundigt ødelagt.
Flot Annabel!
Så
tænkte, at nu når jeg i forvejen ikke var mega fan af mig selv og mit liv kunne
jeg lige så godt rive plasteret helt af og få fortalt Shana og John at jeg
altså tager hjem som planlagt til sommer.
Det
var kun Shana der var hjemme. Men det gik godt, jeg begyndte selvfølgelig at
græde før jeg overhovedet havde fået sagt noget som helst. Men hun tog det
rigtig pænt og sagde at de jo ikke havde regnet med at jeg ville blive mere end
et år så bare det at jeg havde overvejet det havde været stort for dem. De vil
støtte mig i enhver beslutning jeg mener er bedst for mig selv. Og at jeg havde
ret i at hvis jeg kun blev fordi jeg ikke havde lyst til at sige farvel så
ville det være dumt, for farvel skal der jo siges på et tidspunkt. Jeg kan ikke
blive ved med at lukke øjene og lege at jeg ikke hører eller ser alle de dumme
ting og svære beslutninger jeg skal træffe og gennemgå.
Nu
er planen så at jeg vil undersøge mulighederne for at komme tilbage senere på
året eller næste år og studere. Den helt store drøm ville være at læse børne
psykologi. Og ja ja nu sidder i nok og tænker at det er hun ikke klog nok til,
men jeg har vel også lov til at drømme!!
En
anden ting er også, at jeg simpelthen ikke forstår hvorfor fyre som f.eks. Mike
vil spilde deres tid med mig, også selvom vi ikke er seriøse og bare har det
sjovt. Han er sjov, klog, har et godt job og styr på sit liv, hans eks kæreste
ligner en super model så han kan tydeligvis score hvem han vil. Og så er der
mig, One big mess, har ikke styr på en skid, kan ikke træffe nogle beslutninger
overhovedet, jeg er en drama queen og ikke altid lige sød. Mit liv hænger lige
så lidt sammen som Frederik Fetterleins økonomi gør. Jeg laver flere fejl end
Jørn Ege og mit liv er simpelthen bare lige til et afsnit af Nynnes dagbog.
Og ja, vi
synes jo alle sammen Nynne er skøn og super underholdende, men der er sgu ingen
der gider leve hendes liv!!
Så
status over mit nye mål/projekt de næste par måneder der skal rette op på mit
liv!:
1)
Stop med at lave unødvendig drama.
2)
Stop selvdestruktiv adfærd. Jeg HAR også fortjent at være glad, mere end
bare udadtil.
3)
Mindre fake selvtillid mere ægte selvfærd.
4)
Unødvendige bekymriner er UNØDVENDIGE!
5)
Finde
ud af om jeg kan komme tilbage og studere her! (kryds fingre for mig!)
Puha man får helt
brug får en drink... Hvilket bringer os til sidste punkt
6)
MINDRE
TEQUILA!!! Man kan godt være dansk og have det sjovt uden alkohol. (siges der)
Det kan godt lyde
som om jeg har det dårligt herovre med alle de sure opstød, men jeg har det
fantastisk og synes det er dejligt og forfriskende at lære så meget nyt om sig
selv og prøve at ændre nogle ting og mønstre der er knap så sunde for en selv.
You don't always have
to hold your head higher than your heart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar