mandag den 10. juni 2013

More visitors, more NYC – more fun

Så var der igen besøg hjemme fra. Min storebror, Michael og hans kæreste Trine. De havde lejet en lejlighed på the Upper west side og boede der i 2 ugers tid. Jeg mødte dem på Grand central om fredagen da jeg havde fri og vi tog ud og spiste middag og fik cupcakes fra det berømte konditori Magnolia. Det var bare super hyggeligt at se dem igen og vise dem ”min” by, som de heldigvis var næsten lige så begejstret for som jeg er. Lørdag tog vi Staten Island færgen for at komme så tæt som muligt på Frihedsgudinen, som man desværre stadig ikke kan komme ud og besøge efter orkanen Sandy. Så må man jo tage den næstbedste løsning. Bagefter gik vi rundt nede downtown og så Wall street og vi var også inde på 9/11 memorial pladsen som var første gang for mig. Det tog en krig med alt deres security men da vi endelig kom ind var det det hele værd. Det var super flot med de to store ”vandfald” og alle de indgraveret navne. Meget rørende og smukt.

Sidst på eftermiddagen tog jeg til Long Island for at se Mike. Det var meningen, at han skulle være kommet til Manhattan og så var min plan, at tvinge ham til at møde Michael og Trine, men den dumme kujon ville helst slippe for at møde dem og da det regnede var vejret heller ikke lige til en romantisk gå tur på Manhattan. Så han slap(desværre). Any way vi havde en mega hyggelig aften, var ude og spise mexicansk og drikke margaritas. Dagen efter skulle han desværre på arbejde, men da jeg ikke står op kl. 7 om morgen, frivilligt, på en søndag lod han mig ”sove”. Vi ved jo alle sammen godt, at lige så snart han var ude af døren var jeg oppe for at snuse rundt og se om jeg kunne finde nogle pinlige eller mærkelige ting. Nada, så han må være helt normal. Af en amerikaner at være ;)
Satte da også mit mest uskyldige ansigt på da han kom hjem et par timer efter, og lod pænt som om jeg havde sovet, været i bad, set fjernsyn og INTET andet!
Det var helt vildt hyggeligt og dejligt at tilbringe tid med ham igen, og han var meget mere sød og kærlig end han plejer at være, ved ikke om han snart er ved at indse at det gælder om at nyde tiden sammen for snart skal jeg rejse and who knows if we ever see each other again. Any way grunden er vel ligegyldig, han har finally forstået hvad jeg fortjener virker det som om. Så nu kan vi forhåbentlig nyde den sidste tid sammen uden alt for meget drama og skænderier.
Sidst på eftermiddagen tog jeg toget tilbage til Manhattan for, at være sammen med Michael og Trine.
Havde fået mandagen fri hvor vi tog på Madame Tussuad og så alle de kendte voksfigurer, senere spiste vi frokost i Central park og så tog jeg ellers hjem til Pennsylvania og havde en helt normal arbejdsuge. Keith er virkelig blevet stor og helt ufatteligt nuttet og fræk. Han løber rundt og skriger og siger sine første ord. Mens han smider rundt med ting og slår og bider os alle. Elsker den lille fyr så meget. Det er næsten lidt for meget. Selv når han driver mig til vanvid og jeg føler for at kaste han i poolen, elsker jeg ham helt unconditionally.

Fredag tog jeg igen til NYC og var sammen med Michael og Trine. Lørdag kom Ida ind og jeg brugte dagen sammen med hende. Om aften mødte jeg de to andre på en mexicansk resturant hvor vi drak margaritas, lidt for mange margaritas. Dagen efter var Trine desværre blevet rigtig syg og Michael og jeg måtte tage alene til Brooklynn flea market og senere til Coney Island hvor Michael skulle se Freak show. Jeg ventede pænt udenfor! Mandag havde jeg fået fri igen, og Michael og Trine skulle gøre rent og aflevere lejligheden tilbage for de skulle ud til mig og bo.
Det gik fint med at have dem her, udover at Trine var rigtig syg og ikke kunne komme ud af sengen. Det var synd for hende. Men heldigvis var det enden på deres ferie og så meget har Langhorne alligevel ikke at byde på. Det er jo ikke NYC! Torsdag eftermidag tog de toget til lufthavnen.
Det var et rigtigt dejlig afslappende besøg, og skønt at tilbringe så meget tid sammen i NYC. Nu er jeg også så tæt på enden af mit eventyr så jeg blev ikke ked af, at sige farvel til dem. Udover, at det er hårdt, at tænke på at jeg selv snart skal sige farvel til en masse mennesker og en by der er kommet til at betyde alt for mig. Men that’s life.
I tirsdags var jeg til mit sidste LCC møde og jeg begyndte selvfølgelig, at græde lige så snart jeg skulle fortælle de andre at det altså var mit sidste møde. Men som min LCC rigtigt nok sagde: ”It’s time Annabel”. Jeg har fået det ud af det jeg skulle, arbejdet er blevet en vane og en pestilens for mig og jeg har lært, oplevet, vokset og ændret mig. Alt hvad jeg kom for. Nu er det tid til at figure out the next adventure of my life.
Min LCC skrev i min meget elsket gæstebog som alle i har skrevet i til min afskedsfest: ”Dear Annabel. You have been the glue that holds our group together. I just do not know how we’ll get along without you. I am glad that you decided to go home and start a new direction-your path. You are so lucky to know who you are and what you want. Please take of yourself and keep in touch.”

Er stolt af mig selv og det jeg har opnået og gjort mens jeg har været her, og selvom jeg ikke føler mig parat til at sige farvel og forlade USA så ER det tid til at vende hjem og prøve at finde ud af hvad det er jeg egentlig vil med mit liv. Og hvis jeg finder ud af, at det er her jeg skal tilbage til så må jeg jo finde ud af det! Bring it on! Skal nok klare alle udfordringer.


Den her weekend var jeg i NYC med Hani og feste. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar