Så var der igen
besøg hjemme fra. Min storebror, Michael og hans kæreste Trine. De havde lejet
en lejlighed på the Upper west side og boede der i 2 ugers tid. Jeg mødte dem
på Grand central om fredagen da jeg havde fri og vi tog ud og spiste middag og
fik cupcakes fra det berømte konditori Magnolia. Det var bare super hyggeligt
at se dem igen og vise dem ”min” by, som de heldigvis var næsten lige så
begejstret for som jeg er. Lørdag tog vi Staten Island færgen for at komme så
tæt som muligt på Frihedsgudinen, som man desværre stadig ikke kan komme ud og
besøge efter orkanen Sandy. Så må man jo tage den næstbedste løsning. Bagefter
gik vi rundt nede downtown og så Wall street og vi var også inde på 9/11
memorial pladsen som var første gang for mig. Det tog en krig med alt deres
security men da vi endelig kom ind var det det hele værd. Det var super flot
med de to store ”vandfald” og alle de indgraveret navne. Meget rørende og
smukt.
Sidst på
eftermiddagen tog jeg til Long Island for at se Mike. Det var meningen, at han
skulle være kommet til Manhattan og så var min plan, at tvinge ham til at møde
Michael og Trine, men den dumme kujon ville helst slippe for at møde dem og da
det regnede var vejret heller ikke lige til en romantisk gå tur på Manhattan. Så han
slap(desværre). Any way vi havde en mega hyggelig aften, var ude og spise
mexicansk og drikke margaritas. Dagen efter skulle han desværre på arbejde, men
da jeg ikke står op kl. 7 om morgen, frivilligt, på en søndag lod han mig
”sove”. Vi ved jo alle sammen godt, at lige så snart han var ude af døren var
jeg oppe for at snuse rundt og se om jeg kunne finde nogle pinlige eller
mærkelige ting. Nada, så han må være helt normal. Af en amerikaner at være ;)
Satte da også mit mest uskyldige ansigt på da han kom hjem et par timer efter, og lod pænt som om jeg havde sovet, været i bad, set fjernsyn og INTET andet!
Satte da også mit mest uskyldige ansigt på da han kom hjem et par timer efter, og lod pænt som om jeg havde sovet, været i bad, set fjernsyn og INTET andet!
Det var helt
vildt hyggeligt og dejligt at tilbringe tid med ham igen, og han var meget mere
sød og kærlig end han plejer at være, ved ikke om han snart er ved at indse at
det gælder om at nyde tiden sammen for snart skal jeg rejse and who knows if we
ever see each other again. Any way grunden er vel ligegyldig, han har finally
forstået hvad jeg fortjener virker det som om. Så nu kan vi forhåbentlig nyde
den sidste tid sammen uden alt for meget drama og skænderier.
Sidst på
eftermiddagen tog jeg toget tilbage til Manhattan for, at være sammen med
Michael og Trine.
Havde fået
mandagen fri hvor vi tog på Madame Tussuad og så alle de kendte voksfigurer,
senere spiste vi frokost i Central park og så tog jeg ellers hjem til
Pennsylvania og havde en helt normal arbejdsuge. Keith er virkelig blevet stor
og helt ufatteligt nuttet og fræk. Han løber rundt og skriger og siger sine
første ord. Mens han smider rundt med ting og slår og bider os alle. Elsker den
lille fyr så meget. Det er næsten lidt for meget. Selv når han driver mig til
vanvid og jeg føler for at kaste han i poolen, elsker jeg ham helt unconditionally.
Fredag tog jeg
igen til NYC og var sammen med Michael og Trine. Lørdag kom Ida ind og jeg
brugte dagen sammen med hende. Om aften mødte jeg de to andre på en mexicansk
resturant hvor vi drak margaritas, lidt for mange margaritas. Dagen efter var
Trine desværre blevet rigtig syg og Michael og jeg måtte tage alene til
Brooklynn flea market og senere til Coney Island hvor Michael skulle se Freak
show. Jeg ventede pænt udenfor! Mandag havde jeg fået fri igen, og Michael og
Trine skulle gøre rent og aflevere lejligheden tilbage for de skulle ud til mig
og bo.
Det gik fint med
at have dem her, udover at Trine var rigtig syg og ikke kunne komme ud af
sengen. Det var synd for hende. Men heldigvis var det enden på deres ferie og
så meget har Langhorne alligevel ikke at byde på. Det er jo ikke NYC! Torsdag eftermidag
tog de toget til lufthavnen.
Det var et rigtigt dejlig afslappende besøg, og skønt at tilbringe så meget tid sammen i NYC. Nu
er jeg også så tæt på enden af mit eventyr så jeg blev ikke ked af, at sige
farvel til dem. Udover, at det er hårdt, at tænke på at jeg selv snart skal
sige farvel til en masse mennesker og en by der er kommet til at betyde alt for
mig. Men that’s life.
I tirsdags var jeg
til mit sidste LCC møde og jeg begyndte selvfølgelig, at græde lige så snart
jeg skulle fortælle de andre at det altså var mit sidste møde. Men som min LCC
rigtigt nok sagde: ”It’s time Annabel”. Jeg har fået det ud af det jeg skulle,
arbejdet er blevet en vane og en pestilens for mig og jeg har lært, oplevet,
vokset og ændret mig. Alt hvad jeg kom for. Nu er det tid til at figure out the
next adventure of my life.
Min LCC skrev i
min meget elsket gæstebog som alle i har skrevet i til min afskedsfest: ”Dear
Annabel. You have been the glue that holds our group together. I just do
not know how we’ll get along without you. I am glad that you decided to go home
and start a new direction-your path. You are so lucky to know who you are and
what you want. Please take of yourself and keep in touch.”
Er stolt af mig
selv og det jeg har opnået og gjort mens jeg har været her, og selvom jeg ikke
føler mig parat til at sige farvel og forlade USA så ER det tid til at vende
hjem og prøve at finde ud af hvad det er jeg egentlig vil med mit liv. Og hvis
jeg finder ud af, at det er her jeg skal tilbage til så må jeg jo finde ud af
det! Bring it on! Skal nok klare alle udfordringer.
Den her weekend
var jeg i NYC med Hani og feste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar