Så gik der en hel uge mere, puha som tiden dog flyver, det er helt
uhyggeligt. Har haft en god uge, men lidt hård da begge børn er hjemme og
John’s nevø Marquon bor her så huset er fuldt og der er aldrig stille. Det
tager på kræfterne og tålmodigheden. Udover det er han lidt beslastende, altså
Marquon. Han snakker meget og så ved jeg ikke om han er lidt lun på mig eller
hvad, for han rører hele tiden ved mig eller sidder meget tæt, orker det
simpelthen ikke. I går lå jeg og arbejdede på min tan, mit job er så hårdt! og
så løfter han mig op og smider mig i poolen! Vær nær død af de 10.000 bryd på
min intimsfære han lavede på 5 sek. Var faktisk lige ved at græde, bryder mig
virkelig ikke om at folk bryder min intimsfære på den måde!! Det er da også
noget så upassende at gøre det...
I går aftes hørte han så høj musik nede i kælderen hvor han sover, så jeg
kunne høre det helt ind på mit værelse, var lige ved at gå ud af mit gode
skind. Kl. 12.30 om natten måtte jeg give efter for mit temperament og min
stadig søvnløse nat og trampe ud i fællesrummet for at sige han skulle skrue
ned og så ligger han fandme og sover med højtaleren lige ind i hovedet, ej men
come on! Her havde jeg ligget og vendt og drejet mig i, hvad der føles som
flere timer, og virkelig prøvet at køle mit temperament ned og ikke virke som
en gammel sur dame der skal sove tidligt, og så lytter han ikke en gang til
musikken! Hvis det så havde været god musik, men nej nej det er det rene lort
og så vover han at genere mit ynglingsband, Kings of leon! Det er ikke i orden.
Hvis han tror det er sådan man gør sig gode venner med mig så må han sgu tro om
igen.
Glæder mig til at AJ’s skole starter så han er væk om dagen og Marquon er
taget hjem så jeg har lidt fred omkring mig.
Ellers har jeg brugt min uge på at finde ud af hvad jeg gør med skole, det
er en lov der siger at vi skal gå i skole mens vi arbejder herovre, vi skal
tage 6 credit og 12 timer er 1 credit. Så det er ikke meget fordelt på et helt
år. Det er så latterligt dyrt at gå i skole herovre at vi kun kan tage non-credit
courses så det vil sige at det er totalt ubrugeligt når vi kommer til DK. Havde
ellers glædet mig til at tage noget fotografi og sociologi, men det er umuligt
at gøre det på non-credit så har droppet at gøre det, i hvert fald det her
semester. Håber stadig på at jeg kan tage sociologi på Princeton næste
semester! Men har valgt at læse fransk og tage salsa undervisning. Tænkte at det
kunne være sjovt og fransk kan jeg jo altid bruge. Er bare super ærgelig over,
at det ikke er sådan rigtig skole, vi vil jo gerne ud og se hvordan det er at
være amerikansk studerende og møde amerikanske mennesker, vi møder sgu nok
udlændinge og au pairs. Var super exited over at skulle starte i skole igen,
men nu er det bare ikke det samme. Shana og jeg brugte en hel dag på at køre
rundt til de forskellige skoler og prøve at få nogle svar, hun måtte tage fri
fra arbejde for at gøre det. Så frusterende, for det hele endte med at være
spild af tid. Amerikanere og deres skolesystem er sgu ringe!! Næste gang vores
regering foreslår at skære i SU’en så skal jeg i hvert fald ikke være den der
brokker mig, vi skal bare være glade for at det er gratis at gå i skole!!
Er begyndt at få mine ædeflips igen, det er virkelig frustrende. Kan slet
ikke styre det. Starter morgen med en god og sund morgenmad og siger til mig
selv at det nok skal blive en god dag og 2 timer senere tager jeg alligevel mig
selv i at gå helt amok med at spise, det er fuldstændig ligemeget hvad det er
bare det er mad og der skal helst være sukker i! I dag spiste jeg AJ’s klamme
fig bars, kan ikke en gang lide dem, men der er sukker i. Jeg måtte sige til
Shana at han selv havde spist dem, seriøst hvor ynkeligt er det ikke lige?!
Havde godt nok også nogle flips i danmark men godt nok ikke af denne kaliber. Det
værste er at jeg bliver så sur på mig selv når jeg har fået et flip at jeg ikke
spiser noget resten af dagen og så bliver jeg så sulten sidst på dagen at jeg
får et ædeflip mere og så går jeg i seng tyk, deprimeret og rasende på mig
selv. Det er virkelig svært at komme ud af det, føler slet ikke det er mig der
gør det, jeg bliver bare overtaget af en eller anden syg dæmon! Har overvejet hypnose
for det, det må da bunde i et eller andet psykisk problem jeg prøver at spise
mig ud af. En slags omvendt spiseforstyrelse. Men bare rolig, bliver ikke tyk
for træner jo hver dag og det er heldigvis ikke hver dag jeg har de ædeflips! Ville
bare ønske jeg kunne lade vær så jeg ikke blev så sur og ked af det på mig
selv.
I går, fredag, var det Aj’s fødselsdag. Det er virkelig mærkeligt for han
har slet ikke snakket om det, Gustav snakkede næsten ikke om andet. Så blev
noget chokeret da jeg fandt ud af at han havde fødselsdag, heldigvis tjekkede
jeg det selv for forældrene var sådan helt, nå gud ja, det er vel på fredag.
Meget underligt. Men det har været en hyggelig dag, Shana var hjemme så vi tog
børnene til en legeplads, jeg havde fri et par timer midt på dagen og AJ har
leget hos naboen stort set hele dagen så nem og rolig dag. Og han blev glad for
min gave så det var bare toppen af poppen! Vi var ude og spise til aften og tog
hjem og sang fødselsdagssang og spiste kage, Ida kom over og var med. Det var
rigtig hyggeligt og vi tog en tur i poolen sent om aften. I morgen skal vi ud
og spise og shoppe lidt. Det er virkelig underligt kun at have en veninde der
bor i nærheden, ikke for at gøre mig selv super populær, men er altsa vant til
at have mere en 1 veninde at kunne hænge ud med! Håber snart jeg finder nogle
flere veninder.
Jeg var til LCC møde igen i onsdags, det gik bedre end første gang og folk
sad faktisk ned og snakkede, men den ene af dem er fra australien og jeg kan
virkelig ikke lide hende. Tror hun har ticks så bliver vildt stresset af at se
på hende og så hader hader hader jeg hendes australske accent, ad hvor er den
grim! Og så virker hun bare som sådan en type der har nok i hende selv og
hendes amerikanske kæreste og hendes amerkanske venner og jeg ved ikke hvad.
Inderst inde er jeg nok bare røv misundelig, men det har jeg ALDRIG indrømmet!
Så er der 2 piger fra brasilien, de
er også virkelig svære at forstå, den ene har været her 1 år og 3 måneder og
hendes accent er stadig virkelig heftig. Krydser alt for at jeg bliver god
inden jeg tager hjem, men Shana sagde forleden dag at mit engelsk var virkelig
godt og jeg jo tydeligvis er en intelligent pige, okay det sidste havde ikke
lige noget med sagen at gøre, men synes lige i skulle vide det.
Der er også en dreng i guppen, han har snart været her i 2 år og efter det
så ændrer han sit visum så han er studerende, men han bliver ved med at arbejde
hos familien. Det er lidt vildt synes jeg, han er forlovet med en anden
brasiliansk pige som også er au pair herovre og hun gør det samme, med at ændre
sit visum. Det første de alle sammen spurgte om var om jeg havde tænkt mig at
udvide mit år og med hvor mange måneder. Altså hvad med lige at se om jeg
klarer det første år?! Eller i første omgang bare de første 3 måneder!
Ellers er der faktisk ikke så meget at fortælle. Det er vel et godt tegn?!
Alle virker afslappet og som om vi har vænnet os til situationen. Jeg føler mig
lidt stresset over at tiden går så stærkt og der er så mange ting jeg vil se og opleve. Men når
forhåbentlig det hele, ellers kan man jo altid udvide med 6, 9 eller 12
måneder. Nu bliver jeg nok ikke populær derhjemme, men det er jo mit liv!
Og selvfølgelig kommer jeg hjem til sommer, har jo et liv der skal
fortsættes, et fitnesscenter der skal holdes styr på, en hulens masse veninder
der skal drikkes i hegnet, en uddannelse der skal startes og en mand der skal
findes!!! Stres, stres, stres...
”I går er historie, i morgen er et mysterium, og idag er en gave."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar