lørdag den 25. august 2012

Dream what you want to dream, go where you want to go, be what you want to be. Because you have only one life and one chance to do all the things you want to do.


Så gik der en hel uge mere, puha som tiden dog flyver, det er helt uhyggeligt. Har haft en god uge, men lidt hård da begge børn er hjemme og John’s nevø Marquon bor her så huset er fuldt og der er aldrig stille. Det tager på kræfterne og tålmodigheden. Udover det er han lidt beslastende, altså Marquon. Han snakker meget og så ved jeg ikke om han er lidt lun på mig eller hvad, for han rører hele tiden ved mig eller sidder meget tæt, orker det simpelthen ikke. I går lå jeg og arbejdede på min tan, mit job er så hårdt! og så løfter han mig op og smider mig i poolen! Vær nær død af de 10.000 bryd på min intimsfære han lavede på 5 sek. Var faktisk lige ved at græde, bryder mig virkelig ikke om at folk bryder min intimsfære på den måde!! Det er da også noget så upassende at gøre det...

I går aftes hørte han så høj musik nede i kælderen hvor han sover, så jeg kunne høre det helt ind på mit værelse, var lige ved at gå ud af mit gode skind. Kl. 12.30 om natten måtte jeg give efter for mit temperament og min stadig søvnløse nat og trampe ud i fællesrummet for at sige han skulle skrue ned og så ligger han fandme og sover med højtaleren lige ind i hovedet, ej men come on! Her havde jeg ligget og vendt og drejet mig i, hvad der føles som flere timer, og virkelig prøvet at køle mit temperament ned og ikke virke som en gammel sur dame der skal sove tidligt, og så lytter han ikke en gang til musikken! Hvis det så havde været god musik, men nej nej det er det rene lort og så vover han at genere mit ynglingsband, Kings of leon! Det er ikke i orden. Hvis han tror det er sådan man gør sig gode venner med mig så må han sgu tro om igen.

Glæder mig til at AJ’s skole starter så han er væk om dagen og Marquon er taget hjem så jeg har lidt fred omkring mig.
 

Ellers har jeg brugt min uge på at finde ud af hvad jeg gør med skole, det er en lov der siger at vi skal gå i skole mens vi arbejder herovre, vi skal tage 6 credit og 12 timer er 1 credit. Så det er ikke meget fordelt på et helt år. Det er så latterligt dyrt at gå i skole herovre at vi kun kan tage non-credit courses så det vil sige at det er totalt ubrugeligt når vi kommer til DK. Havde ellers glædet mig til at tage noget fotografi og sociologi, men det er umuligt at gøre det på non-credit så har droppet at gøre det, i hvert fald det her semester. Håber stadig på at jeg kan tage sociologi på Princeton næste semester! Men har valgt at læse fransk og tage salsa undervisning. Tænkte at det kunne være sjovt og fransk kan jeg jo altid bruge. Er bare super ærgelig over, at det ikke er sådan rigtig skole, vi vil jo gerne ud og se hvordan det er at være amerikansk studerende og møde amerikanske mennesker, vi møder sgu nok udlændinge og au pairs. Var super exited over at skulle starte i skole igen, men nu er det bare ikke det samme. Shana og jeg brugte en hel dag på at køre rundt til de forskellige skoler og prøve at få nogle svar, hun måtte tage fri fra arbejde for at gøre det. Så frusterende, for det hele endte med at være spild af tid. Amerikanere og deres skolesystem er sgu ringe!! Næste gang vores regering foreslår at skære i SU’en så skal jeg i hvert fald ikke være den der brokker mig, vi skal bare være glade for at det er gratis at gå i skole!! 
 

Er begyndt at få mine ædeflips igen, det er virkelig frustrende. Kan slet ikke styre det. Starter morgen med en god og sund morgenmad og siger til mig selv at det nok skal blive en god dag og 2 timer senere tager jeg alligevel mig selv i at gå helt amok med at spise, det er fuldstændig ligemeget hvad det er bare det er mad og der skal helst være sukker i! I dag spiste jeg AJ’s klamme fig bars, kan ikke en gang lide dem, men der er sukker i. Jeg måtte sige til Shana at han selv havde spist dem, seriøst hvor ynkeligt er det ikke lige?! Havde godt nok også nogle flips i danmark men godt nok ikke af denne kaliber. Det værste er at jeg bliver så sur på mig selv når jeg har fået et flip at jeg ikke spiser noget resten af dagen og så bliver jeg så sulten sidst på dagen at jeg får et ædeflip mere og så går jeg i seng tyk, deprimeret og rasende på mig selv. Det er virkelig svært at komme ud af det, føler slet ikke det er mig der gør det, jeg bliver bare overtaget af en eller anden syg dæmon! Har overvejet hypnose for det, det må da bunde i et eller andet psykisk problem jeg prøver at spise mig ud af. En slags omvendt spiseforstyrelse. Men bare rolig, bliver ikke tyk for træner jo hver dag og det er heldigvis ikke hver dag jeg har de ædeflips! Ville bare ønske jeg kunne lade vær så jeg ikke blev så sur og ked af det på mig selv.  

I går, fredag, var det Aj’s fødselsdag. Det er virkelig mærkeligt for han har slet ikke snakket om det, Gustav snakkede næsten ikke om andet. Så blev noget chokeret da jeg fandt ud af at han havde fødselsdag, heldigvis tjekkede jeg det selv for forældrene var sådan helt, nå gud ja, det er vel på fredag. Meget underligt. Men det har været en hyggelig dag, Shana var hjemme så vi tog børnene til en legeplads, jeg havde fri et par timer midt på dagen og AJ har leget hos naboen stort set hele dagen så nem og rolig dag. Og han blev glad for min gave så det var bare toppen af poppen! Vi var ude og spise til aften og tog hjem og sang fødselsdagssang og spiste kage, Ida kom over og var med. Det var rigtig hyggeligt og vi tog en tur i poolen sent om aften. I morgen skal vi ud og spise og shoppe lidt. Det er virkelig underligt kun at have en veninde der bor i nærheden, ikke for at gøre mig selv super populær, men er altsa vant til at have mere en 1 veninde at kunne hænge ud med! Håber snart jeg finder nogle flere veninder.

Jeg var til LCC møde igen i onsdags, det gik bedre end første gang og folk sad faktisk ned og snakkede, men den ene af dem er fra australien og jeg kan virkelig ikke lide hende. Tror hun har ticks så bliver vildt stresset af at se på hende og så hader hader hader jeg hendes australske accent, ad hvor er den grim! Og så virker hun bare som sådan en type der har nok i hende selv og hendes amerikanske kæreste og hendes amerkanske venner og jeg ved ikke hvad. Inderst inde er jeg nok bare røv misundelig, men det har jeg ALDRIG indrømmet!

 Så er der 2 piger fra brasilien, de er også virkelig svære at forstå, den ene har været her 1 år og 3 måneder og hendes accent er stadig virkelig heftig. Krydser alt for at jeg bliver god inden jeg tager hjem, men Shana sagde forleden dag at mit engelsk var virkelig godt og jeg jo tydeligvis er en intelligent pige, okay det sidste havde ikke lige noget med sagen at gøre, men synes lige i skulle vide det.

Der er også en dreng i guppen, han har snart været her i 2 år og efter det så ændrer han sit visum så han er studerende, men han bliver ved med at arbejde hos familien. Det er lidt vildt synes jeg, han er forlovet med en anden brasiliansk pige som også er au pair herovre og hun gør det samme, med at ændre sit visum. Det første de alle sammen spurgte om var om jeg havde tænkt mig at udvide mit år og med hvor mange måneder. Altså hvad med lige at se om jeg klarer det første år?! Eller i første omgang bare de første 3 måneder!
 

Ellers er der faktisk ikke så meget at fortælle. Det er vel et godt tegn?! Alle virker afslappet og som om vi har vænnet os til situationen. Jeg føler mig lidt stresset over at tiden går så stærkt og der er så mange ting jeg vil se og opleve. Men når forhåbentlig det hele, ellers kan man jo altid udvide med 6, 9 eller 12 måneder. Nu bliver jeg nok ikke populær derhjemme, men det er jo mit liv!

Og selvfølgelig kommer jeg hjem til sommer, har jo et liv der skal fortsættes, et fitnesscenter der skal holdes styr på, en hulens masse veninder der skal drikkes i hegnet, en uddannelse der skal startes og en mand der skal findes!!! Stres, stres, stres...
 

”I går er historie, i morgen er et mysterium, og idag er en gave."
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar