Nå men har haft en helt fantastisk weekend, bortset lige
fra fredag som faktisk var rædselsfuld! Jeg møder først kl. 11 fordi Shana
arbejder hjemmefra, men har tilgengæld først fri kl. 20.30. Hele dagen var
super kedelig, passer ligesom et 6 måneder gammelt barn, han griner overhovedet
ikke af mine jokes! Og bidrager heller ikke selv med nogle, så underholdende er
det jo ikke ligefrem.
Ej, det er bare
altid lidt akavet når en af forældrene er hjemme, så gør man bare ikke de samme
ting og slapper lige så meget af. Men det gik og kl. 17.00 kørte John og hende
hun for at spise, så havde jeg huset for mig selv for AJ havde en sleepover, så
ville hygge mig og pakke taske til weekenden hos Hani og selvfølgelig også tage
mig af ungen. Men kl. 17.02 bliver babyen overtaget af en skrigende og grædende
dæmon, kun sat på jorden for at teste mit temperament og min tålmodighed, godt
arbejde by the way! Kl. 18.00 en HEL time senere falder han endelig i søvn af
udfattelse, og jeg tænker han mindst må sove en time efter det udbrud der, men
hvad der føles som kl. 18.00.01, måske var den 18.30, hvem tæller, vågner han op til 2. omgang. Jeg var SÅ
ubeskriveligt tæt på at gå fra ham og bare lade ham græde og skrige og bare sætte
musik i ørerne. Var så frustreret og rasende på det lille væsen, nogle gange
føler jeg virkelig at jeg ikke kan lide ham, tror det er fordi han ikke er
Mathilde, det tager lidt tid at kaste sin kærlighed over et nyt lille barn når
man unconditionally elsker sine to danske unger, men det må jeg altså komme
over og leve mit liv herovre, bum! Men det bliver bedre ikke så længe efter og
jeg tager ham med nedenunder for at pakke til NYC turen for var ærlig talt lidt
stresset over at skulle afsted så sent samme aften, ikke have pakket eller vide
hvad jeg skulle have med og så tage et tog jeg aldrig har taget før. Nu sker
der så noget som jeg ALDRIG i mit liv vil høre for! For shit happens!! Jeg
ligger eller lægger, har aldrig fundet ud af hvornår man bruger hvad, nå what
ever. Jeg ligger/lægger ham på sengen, det har moren sagt jeg sagtens kan gøre
uden at der sker noget, hun gør det selv altid, så vender jeg mig om for at
finde mit tøj, hvilket tager omkring 2 sek. Og da jeg så vender mig om igen er
der ikke noget barn?! Ja true story. Mistede et barn.. Ej han faldt ned af
sengen, nu skal det lige siges at min seng er meget, faktisk unaturligt lav,
kineser lav, og der lå en pude sumobryderen landende lige så elegant på, men
stadig! Kan slet ikke beskrive hvor dårlig samvittighed og hvor uansvalig jeg
følte mig... Det er helt forfærdeligt jo. Men der skete altså absolut ingenting
med ham, tror moren gjorde mere skade på ham forleden da hun kom til at smadre
køleskabsdøren ind i hovedet på ham, come on, SHIT HAPPENS! Håber ikke der er
nogle af jer der melder mig til de sociale myndigheder, det er virkelig ikke så
forfærdeligt som det lyder.. Og hvis Micha og Bo læser med så er det ALDRIG
sket med jeres børn, jo okay har skudt en fodbold i hovedet og maven på Gustav
men det var også uansvarligt at give mig en bold!!! Nå men for lige at gøre
hele aften bedre, så går strømmen i hele hytten i samme sekund som jeg får
samlet det der stakkels skrigende barn op fra gulvet. Der var fuldstændig sort.
Så stor man der, med øjene helt røde af dårlig samvittighed med at skrigende
barn der nok lige har mistet alt tillid til voksne mennesker inden han kan
udtale ordet pubertet. Jesus christ. Så måtte jeg jo igen ringe til forældrene
og forstyrre deres romantiske middag ude, for at finde lommelygter, fløjte og
en redningsbåd, hvis nu vi skulle blive oversvømmet, faktisk to, en til mig og
en til Leo. (You know, Titanic)
Strømmen kommer tilbage en halv time senere og Keith er
kommet sig oven på chokket og vi får faktisk en hyggelig sidste del af aften,
og der var helt alvorligt INGENTING sket med barnet, han grinede og hyggede sig
resten af aften. Han vågnede godt nok op med en talefejl og den ene arm hang
lidt, men det ser man sgu ikke når musikken spiller...
(Til mor: Det sidste var en joke!)
Nå, men nok om den tragiske del af min weekend, for
resten af den er for fed og starter kl. 09.03 (i må lige vænne jer til at
tiderne er sådan i USA, kan ikke helt huske de danske betegnelser) på mit
første tog fra Trenton til Penn station (downtown NYC) og så videre fra Penn
station til Wyandanch (Bøhlandet), der hvor Hani bor.
Møder den sødeste amerikanske fyr i toget til Penn
station, en mulat fyr fra Hamilton som snakker med mig hele vejen til Penn
station, om alt og intet og så kunne han endda snakke lidt dansk fordi hans
roomate på hans School of preformance art, er nordmand. Det var bare ret akavet
da vi skulle ud af toget. Tøser nu snakker jeg kun til jer, i sex and the city,
der hvor Samnatha møder en fyr på en bar, okay det sker i alle afsnit, men ham
der ”scorer” en date med hende og så rejser han sig fra stolen og er en lille
dværg! DET skete for mig i fredags, okay ved godt jeg er høj og han var ikke
nogle dværg, men det var bare super akavet, tror ikke lige nogle af os havde
set den højdeforskel fordi vi havde siddet ned hele vejen. Så han var i hvert
fald ikke manden i mit liv, men han fik da sagt at jeg havde et smukt og
symmetrisk ansigt, okay han spurgte hvorfor skandinavier havde smukke og
symmetriske ansigter, men det er jo også mig han mener så!!! Og kindkys da vi
skiltes. Smuk start på en god weekend!
Flere timer efter ankommer jeg til Wyandanch som bare er
den sygeste ghetto og slum, tog en taxa ud til Hani, det var en temmelig
speciel oplevelse, sad bag taxamanden som var en fed, klam sort mand der
lugtede langt væk af KFC og svedige dreadlocks. Måtte have mine ben på langs i
taxaen fordi hans sæde hældte så meget bagud på grund af hans vægt. Men han
kører afsted og jeg troede virkelig jeg ville dø i en bilulykke, han kørte som
en brækket arm! Men ankommer vindblæst til det her gatet community som Hani bor
i. Fra slum og ghetto, ind gennem lågen til store villaer, pools og store
biler. Det var ret amerikansk. Hani bor i et utrolig stort og typisk amerikansk
hus, dog bor hun nede i kælderen på hendes værelse der er, sorry hani, men
knapt så fint som resten af huset og så deler hun værelse med en bihule så kom
hjem med en souvenir på to bistik!
Lørdag tilbragte vi dagen i det lokale mall, fik shoppet
lidt og hygget og resten af eftermiddagen tilbragte vi i Hani’s hus hvor hendes
værtsbarn havde fødselsdag og der var inviteret 50 mennesker, med telt i haven,
catering, klovn, musik, ja you name it, det hele var der. Og barnet opfangede
intet! Men det er jo USA når det er bedst. Om aften tog vi toget ind til NYC
hvor vi skulle hygge lidt og se byen. JEG ELSKER DEN BY. Stemingen, følelese,
hele atmosfæren er bare helt fantastisk, det slår alle byer jeg nogensinde har
været i! Endda Vallensbæk... Nå men vi slentrede lidt ned af Times Square hvor
der var ca. 10.000 mennesker og da vi kommer lidt væk fra menneskemængden
stopper en amerikansk fyr os og spørger om vi skal i byen i aften, okay vi var
også liiidt overdressed til bare at slentre rundt og lege turist! Men jo det
ville vi da gerne, vi er jo bare ikke 21. Men det viste sig så at være helt
ligegyldigt når man er værd at smugle med op af bagtrappen. Det var meget film
agtigt og følte mig ret kriminel, okay ”kriminel”, men det er sgu nok faktisk
det mest ulovlige jeg nogensinde har gjort, mit liv sucks egentlig!
Han startede med at gå med os ind i lobbyen, det var et
stort og fancy hotel, Empire Hotel, så satte han os i lobbyen og sagde at vi
skulle se ud som om vi altid kom her, no problem, følte mig ret godt hjemme, 15
min senere kom han tilbage og sagde vi skulle følge efter ham. Så førte han os
til op til øverste etage i elevatoren og ud på hotelgangen indtil vi stod foran
en trappe der førte op til taget. Så blev vi beordret til at vente der til han
havde tjekket om kysten var klar, 5 sek. senere kom han løbende og så måtte vi
ellers spurte op af trappen og ud på rooftoppen hvor den vilde fest var i gang,
og så var vi inde! 5 sek senere faldte jeg i snak med nogle af hans venner,
måtte jo selvfølgelig lyve totalt om min identitet, men det var egentlig også
ret fedt, den der følelse af at kunne være lige hvem man havde lyst til. Det er
virkelig et nyt kapitel i mit liv jeg har startet og føler at jeg kan strate
forfra og selv bestemme hvordan nye mennesker jeg møder skal huske mig og
hvordan de skal føle at jeg er. Det er både helt fantastisk, at få den mulighed
men også utrolig skræmmende, for hvem er det egntlig man gerne vil være og
hvordan vil man gerne huskes. Ved godt man altid skal være sig selv, men hvem
er JEG egentlig?! Det vil jeg bruge mit år til at finde ud af, eller i hvert
fald prøve!
”Livet er som en
bog, hver dag er en ny side”
Hele aften og natten var mega fed! Fri alkohol, tusind
blikke og komplimenter, et par telefonnumre og med selvtilliden helt i top var
vi hjemme hos Hani igen kl. 6 om morgen. Vi havde festet hele natten på toppen
af Empire hotel med udsigt over hele byen! DET er fedt! Ubeskrivelig aften.
Jeg var hjemme hos
mig selv igen søndag aften, og det var første gang jeg trådte ind af døren og
virkelig følte mig hjemme. Tror jeg havde godt af at komme væk et par dage og
så komme hjem og føle at det her faktisk er mit hjem. Shana og John var super
søde og kom og hentede mig på stationen, de var meget begejstreret for at høre
om min tur og de har selv boet på Manhatten så de elsker, at jeg er så vild med
det. Og så synes de det var mega cool at jeg havde været i byen, selvom det var
lidt en risk at sige det til dem, men sådan er jeg jo. Bundløs ærlig!
Har madmæssigt haft en klam weekend, har ikke spist en
eneste ting der ikke var over 500 kalorier i, og det ved jeg fordi amerikanere
elsker at skrive hvor mange kalorier der er i maden selv på resturanter, det er
jo bare for dumt! Det er en anden ting jeg elsker ved Hani, vi lever begge to
efter ædefaser og fitnessfaser. Jeg har altid to uger hvor jeg er fuldstændig
ligeglad med hvad jeg smider i hovedet og efter det har jeg to uger hvor jeg
vejer og tæller ALLE kalorier og træner hele dagen indtil hver kalorier der er
blevet indtaget er forbrændt, det er virkelig en syg måde at leve på, men det
fungerer for jeg får lov til at spise lækre ting men stiger ikke i vægt for det
jeg tager på taber jeg i fitnessfasen. Det er skide smart, og så træner jeg jo
HVER dag MINDST 1 gang om dagen, jeg er fanatiker.
Tror dog jeg er sukkerafhængig, jeg stopper ikke når jeg
først er startet, jeg går seriøst fuldstændig amok det er så klamt! Seriøst den
anden dag havde jeg været nede og træne, og lige ved siden af ligger der et
døgnabent supermarked, det er også tarveligt, og var ved at slå ihjel for
sukker, så gik ind og købte en gigantisk amerikansk størrelse Oreos og på vej
hjem i bilen æd jeg dem alle sammen, det tager ca. 8 min at køre hjem... Det
var så klamt! Stoppede først op da jeg nåede hjem og min hånd rakte ud efter
pakken og den var tom, så sad jeg der med chokolade i hele hovedet og krymmer
ud over hele bilen, helt ubeskrivelig flov over mig selv. Så skyndte mig at
gemme beviserne i min taske og ned på værelset og vakse beviserne i ansigtet
væk. Nå, men nu er jeg heldigvis tilbage i en fitnessfase og håber jeg kan
holde den lidt længere end de sædvanlige 2 uger, det tror jeg min krop ville
have godt af. Jeg spiser rigtig godt hos familie, sundt og lækkert og så spiser
jeg faktisk stort set alt nu, har erfaret at hvis man ikke fortæller folk at
man er kræsen så tager de ikke hensyn og så er det meget nemmere at spise.
Spiser salat og tofu i lange baner, og elsker det! Det tog mig kun 19 år at
lære at spise sundt! Bedre sent end aldrig, right?!
Nå det var vist alt for denne gang, i får bare lige den
her lækre sang med på vejen. Den beskriver den følelse af NYC jeg har rigtig
godt! <3
Savner jer, men lever livet herovre!
Annabel
Ps. Har haft nogle hyggelige dage med babyen her efter
weekenden! No worries, han er en skøn knægt.
“I'm going to make it by any means,
I got a pocket full of dreams,
Baby I'm fromNew York !
Concrete jungle where dreams are made of,
There's nothing you can't do
Now you're inNew York !
These streets will make you feel brand new,
Big lights will inspire you”
I got a pocket full of dreams,
Baby I'm from
Concrete jungle where dreams are made of,
There's nothing you can't do
Now you're in
These streets will make you feel brand new,
Big lights will inspire you”
“One hand in the air for the big city,
Street lights, big dreams, all looking pretty
No place in the world that can compare”
Street lights, big dreams, all looking pretty
No place in the world that can compare”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar