mandag den 20. august 2012

Uptown, midtown, downtown and breakdown


Så fik jeg tilbragt endnu en weekend i NYC, i Alan’s lejlighed, som er rigtig New yorker agtig, lille og charmerende men ikke særlig luksuriøs. Men sådan er new york, mange steder er ikke særlig smukke og ligner noget gammelt skidt, men det har så meget personlighed og charme, det er det jeg elsker. Og som man siger så er New York byen der aldrig sover, og det skal jeg da lige love for, vi havde billyde, summen, menneskesnak og latter helt ind i lejligheden.

Vi ankom fredag aften, mødtes med Alan, som er det sødeste menneske jeg længe har mødt, han er gammel professionel danser og nu designer han bordtennisborde som en slags kunst der står rundt omkring i byen. (Isabel, du skal møde ham, han kan vise dig de cool steder at danse, og han virker ret inspirerende, I’ll set you up når du kommer og besøger mig, forhåbentlig!) Nå, men fredag hang vi bare ud med pizza, B&J og tøsesnak, det var rigtig hyggeligt. Lørdag stod vi tidligt op og gik rundt for, at se nogle turist ting, selvom vi ikke rigtig er fans af at gå rundt og ligne turister, vi bor her jo!! Vi gik hele vejen fra Manhatten til Brookylyn, Williamsburg. Det er 5 miles ca., det er langt i 35 graders varme og ballerinasko. Og så gik vi igennem det mest skumle kvarterer i Brooklynn, utroligt vi fik lov til at gå igennem, og komme ud igen uden at vise vores pas... Det er sikkert fordi Hani er sort, sorry Hani. Du ser bare så badass ud! ;) Men da vi så endelig kommer ud af det skumle slum træder vi direkte ind i jødernes ”paradis”, det er så vildt hvordan man kan se så mange forskellige kulturer og forskellige nabolag hvis man bare går et par blokke. Det var helt surrealistisk, at gå fra et nabolag hvor vi i vores ellers ret korte shorts og toppe, var de mest påklædte, til et nabolag hvor vi lignede ludere der var faret vild. Først så vi bare to jøder komme gående, med deres tossede krøller og hatte, det kunne vi kun grine af og tænke at de da måtte være faret vild og lige pludselig var de over det hele.

Nu kan vi da i hvert fald sige at vi har set Brooklynn, ikke noget vildt inspirerende sted, men Wiliamsburg south er ret hipster agtigt, det er hyggeligt. Da vi kom hjem igen, med subwayen, vel at mærke, gjorde vi også klar til at tage ind til byen og feste. Mig og Hani har det som om vi har kendt hiannden meget længe og derfor har vi heller ingen problemer med at bitche og snerre af hinanden, vi ved dog godt at det er for sjov, men men men jeg er jo lidt en temperamentsfuld dame, og det bliver kun værre når jeg har PMS, hvilket jeg JA stadig har, sadly for mig og mine omgivelser. Men efter sådan en lang dag, med ømme fødder, trætte kroppe og hoveder kunne jeg bare ikke overskue flere dumme kommentarer eller bemærkninger, havde dog ingen problemer med selv at komme med nogle. Der var en en mega led mand i Mac butikken som ødelagde min dag, kom derind for at købe en ny foundation, og så vælger han er at: ” Oh yes, I can see there is much to cover there”, WHAT?! Fuck dig din dumme bøsse, bare ødelæg mit liv og tag dog endelig penge for det bagefter, ej men come on. Magen til uprofessionel, uhøflig og nedren opførelse skal man lede længe efter!
Tror jeg har været ”stærk” lidt for længe, jeg har slet ikke rigtig givet mig selv lov til at være ked af hverken det at mig og Mads ikke er sammen mere eller at jeg er er i et fremmed land, hos en fremmed familie, jeg har kun to veninder som jeg faktisk ikke rigtig kender, jeg skal bo her et helt år OG jeg har ikke fået rugbrød i over en måned! Det hele blev bare lidt for meget og jeg lod det gå udover den eneste person jeg virkelig føler mig knyttet til herovre. Det er jo faktisk bare typisk Annabelopførelse, ved ikke hvorfor jeg er så dårlig til at have folk tæt på mig, det er trættende. Når men det endte i tårer, råben og skrigen og tilsidst heldigvis kram og undskyldninger, og vi kom i byen! Et fedt sted. Hudson Terrace. Fed aften.

„Elsk mig, når jeg fortjener det mindst - fordi da behøver jeg det mest.“

Nu kommer det spændende, sagde jo sidst at jeg skulle på date, det blev så ikke helt til noget, men ham fyren, Mike, skrev til mig lørdag nat mens vi var i byen, okay det lyder lidt som et bootycall, I know, men det var det altså ikke!!! Jeg mødte ham på Penn station, ja ja I know I’m not suppose too meet strangers in the city, but I’m just living on the edge. Vi tog en taxa ned til floden, og noget der hedder Battery park, med udsigt til frihedsgudinden sad vi og snakkede mens solen stod op, det var virkelig hyggeligt og han er smadder sød. Han er 25, ja ja ved godt det er 6 år, men har lige været kærester med en børnehaveelev der var 23, så alderen skal bare op!!
Han er ingeniør, er man så rig??!
Han bor i NY og er helt igennem amerikansk. Det aller bedste ved ham, er at han sagde jeg lyder meget amerikansk når jeg snakker! Jeg har en god udtale og de ting, ordvalg og fraser jeg bruger er super amerikansk. DET er en kompliment. I knew I could do it. Nå, men så ringer Hani, stive kvinde, jeg efterlod hende i byen, jeg er sådan en dårlig veninde det er helt vildt!! Så vi kørte hjem og mødte hende nær lejligheden hvor hun var strandet på en trappe fordi hendes fødder gjorde ondt og hun havde set en rotte, så Mike måtte bære hende hele vejen hjem til os, det er sgu en gentleman, eller også ville han bare hellere score hende, men det er sgu i orden, hun er helt ubeskrivelig smuk så jeg gider ikke en gang kæmpe for det. Han har lært en smule dansk for min skyld og jeg sagde på et tidspunkt at jeg savnede rugbrød så nu har han fundet ud af hvor der ligger danske bagerier, der er faktisk et par stykker inde i byen! Det er da sødt er det ikke!?! Men han er desværre ikke min smoking hot Abercrombie fyr, men det vigtigste er vel også at han er sød og rar. Behøver jo heller ikke gifte mig med ham endnu...
En kvinde kan udmærket vente på den rette mand - men i mellemtiden kan hun udmærket more sig med alle de forkerte mænd.

Søndag morgen, eller to timer efter vi var gået i seng stod jeg op for at møde Ida på Penn station, vi brugte hele dagen på at se Ground zero, Triniti church, Wall street, Upper east og spiste tilsidst frokost på græsset i central park. Hyggelig dag!

Så alt i alt en weekend med opture og nedture, men sådan er det jo, det var hyggeligt og sjovt, og tror jeg er ude af min PMS/deprimerende fase nu. Det kan man da i hvert fald håbe. 


Herhjemme går det godt, vi har fået John’s nevø på besøg, han skal være her i en uge så har fået en roomie nede i kælderen, han er en frisk og sjov fyr så der er kommet gang i huset, det er rart. Han har aldrig været i NYC, så endelig en amerikanere jeg ved lidt mere end.

Tjaa, tror det var alt. Håber i har det godt i DK allesammen.


Lot of love

Jeres Annabel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar