Så fik jeg
tilbragt endnu en weekend i NYC, i Alan’s lejlighed, som er rigtig New yorker
agtig, lille og charmerende men ikke særlig luksuriøs. Men sådan er new york,
mange steder er ikke særlig smukke og ligner noget gammelt skidt, men det har så
meget personlighed og charme, det er det jeg elsker. Og som man siger så er New
York byen der aldrig sover, og det skal jeg da lige love for, vi havde billyde,
summen, menneskesnak og latter helt ind i lejligheden.
Vi ankom fredag
aften, mødtes med Alan, som er det sødeste menneske jeg længe har mødt, han er
gammel professionel danser og nu designer han bordtennisborde som en slags kunst
der står rundt omkring i byen. (Isabel, du skal møde ham, han kan vise dig de
cool steder at danse, og han virker ret inspirerende, I’ll set you up når du
kommer og besøger mig, forhåbentlig!) Nå, men fredag hang vi bare ud med pizza,
B&J og tøsesnak, det var rigtig hyggeligt. Lørdag stod vi tidligt op og gik
rundt for, at se nogle turist ting, selvom vi ikke rigtig er fans af at gå
rundt og ligne turister, vi bor her jo!! Vi gik hele vejen fra Manhatten til
Brookylyn, Williamsburg. Det er 5 miles ca., det er langt i 35 graders varme og
ballerinasko. Og så gik vi igennem det mest skumle kvarterer i Brooklynn,
utroligt vi fik lov til at gå igennem, og komme ud igen uden at vise vores
pas... Det er sikkert fordi Hani er sort, sorry Hani. Du ser bare så badass ud!
;) Men da vi så endelig kommer ud af det skumle slum træder vi direkte ind i
jødernes ”paradis”, det er så vildt hvordan man kan se så mange forskellige
kulturer og forskellige nabolag hvis man bare går et par blokke. Det var helt
surrealistisk, at gå fra et nabolag hvor vi i vores ellers ret korte shorts og
toppe, var de mest påklædte, til et nabolag hvor vi lignede ludere der var
faret vild. Først så vi bare to jøder komme gående, med deres tossede krøller
og hatte, det kunne vi kun grine af og tænke at de da måtte være faret vild og
lige pludselig var de over det hele.
Nu kan vi da i
hvert fald sige at vi har set Brooklynn, ikke noget vildt inspirerende sted,
men Wiliamsburg south er ret hipster agtigt, det er hyggeligt. Da vi kom
hjem igen, med subwayen, vel at mærke, gjorde vi også klar til at tage ind til
byen og feste. Mig og Hani har det som om vi har kendt hiannden meget længe og
derfor har vi heller ingen problemer med at bitche og snerre af hinanden, vi
ved dog godt at det er for sjov, men men men jeg er jo lidt en temperamentsfuld
dame, og det bliver kun værre når jeg har PMS, hvilket jeg JA stadig har, sadly
for mig og mine omgivelser. Men efter sådan en lang dag, med ømme fødder,
trætte kroppe og hoveder kunne jeg bare ikke overskue flere dumme kommentarer
eller bemærkninger, havde dog ingen problemer med selv at komme med nogle. Der
var en en mega led mand i Mac butikken som ødelagde min dag, kom derind for at
købe en ny foundation, og så vælger han er at: ” Oh yes, I can see there is
much to cover there”, WHAT?! Fuck dig din dumme bøsse, bare ødelæg mit liv og
tag dog endelig penge for det bagefter, ej men come on. Magen til
uprofessionel, uhøflig og nedren opførelse skal man lede længe efter!
Tror jeg har
været ”stærk” lidt for længe, jeg har slet ikke rigtig givet mig selv lov til
at være ked af hverken det at mig og Mads ikke er sammen mere eller at jeg er
er i et fremmed land, hos en fremmed familie, jeg har kun to veninder som jeg
faktisk ikke rigtig kender, jeg skal bo her et helt år OG jeg har ikke fået
rugbrød i over en måned! Det hele blev bare lidt for meget og jeg lod det gå
udover den eneste person jeg virkelig føler mig knyttet til herovre. Det er jo
faktisk bare typisk Annabelopførelse, ved ikke hvorfor jeg er så dårlig til at
have folk tæt på mig, det er trættende. Når men det endte i tårer, råben og skrigen
og tilsidst heldigvis kram og undskyldninger, og vi kom i byen! Et fedt sted.
Hudson Terrace. Fed aften.
Nu kommer det
spændende, sagde jo sidst at jeg skulle på date, det blev så ikke helt til
noget, men ham fyren, Mike, skrev til mig lørdag nat mens vi var i byen, okay
det lyder lidt som et bootycall, I know, men det var det altså ikke!!! Jeg
mødte ham på Penn station, ja ja I know I’m not suppose too meet strangers in
the city, but I’m just living on the edge. Vi tog en taxa ned til floden, og noget der hedder Battery park, med udsigt
til frihedsgudinden sad vi og snakkede mens solen stod op, det var virkelig
hyggeligt og han er smadder sød. Han er 25, ja ja ved godt det er 6 år, men har
lige været kærester med en børnehaveelev der var 23, så alderen skal bare op!!
Han
er ingeniør, er man så rig??!
Han bor i NY og er helt igennem amerikansk. Det
aller bedste ved ham, er at han sagde jeg lyder meget amerikansk når jeg
snakker! Jeg har en god udtale og de ting, ordvalg og fraser jeg bruger er
super amerikansk. DET er en kompliment. I knew I could do it. Nå, men så ringer
Hani, stive kvinde, jeg efterlod hende i byen, jeg er sådan en dårlig veninde
det er helt vildt!! Så vi kørte hjem og mødte hende nær lejligheden hvor hun
var strandet på en trappe fordi hendes fødder gjorde ondt og hun havde set en
rotte, så Mike måtte bære hende hele vejen hjem til os, det er sgu en
gentleman, eller også ville han bare hellere score hende, men det er sgu i
orden, hun er helt ubeskrivelig smuk så jeg gider ikke en gang kæmpe for det. Han har lært en smule dansk for min skyld og jeg sagde på et tidspunkt at jeg savnede rugbrød så nu har han fundet ud af hvor der ligger danske bagerier, der er faktisk et par stykker inde i byen! Det er da sødt er det ikke!?! Men han er desværre ikke min smoking hot Abercrombie fyr, men det vigtigste er vel også at han er sød og rar. Behøver jo heller ikke gifte mig med ham endnu...
En kvinde kan
udmærket vente på den rette mand - men i mellemtiden kan hun udmærket more sig
med alle de forkerte mænd.
Søndag morgen,
eller to timer efter vi var gået i seng stod jeg op for at møde Ida på Penn
station, vi brugte hele dagen på at se Ground zero, Triniti church, Wall
street, Upper east og spiste tilsidst frokost på græsset i central park.
Hyggelig dag!
Så alt i alt en
weekend med opture og nedture, men sådan er det jo, det var hyggeligt og sjovt,
og tror jeg er ude af min PMS/deprimerende fase nu. Det kan man da i hvert fald
håbe.
Herhjemme går det
godt, vi har fået John’s nevø på besøg, han skal være her i en uge så har fået
en roomie nede i kælderen, han er en frisk og sjov fyr så der er kommet gang i
huset, det er rart. Han har aldrig været i NYC, så endelig en amerikanere jeg
ved lidt mere end.
Tjaa, tror det var alt. Håber i har det godt i DK allesammen.
Lot of love
Jeres Annabel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar