fredag den 17. august 2012

PMS og småbørn...


Bag skyerne er himlen altid blå.
Jeg ved ikke hvorfor gud opfandt PMS, men det er da helt sikkert med til at teste min styrke og min selvkontrol. Synes det har været en meget lang uge med nogle meget lange dage. Har haft nogle voldsomme humørsvingninger og meget selvmedlidenhed. Min mave er så oppustet at jeg ligner en gravid og min hud har slået ud så ligner en acneramt teenager, det er skønt! Synes generelt mit humør har været lidt nede den her uge, ved ikke om det bare er den tid på måneden eller hvad, men har følt mig underligt utilpas i min egen krop.

 Har tænkt enormt meget på Mads og synes jeg har svært ved at vænne mig til tanken om at vi ikke er sammen mere. Tror jeg kom hurtigt over det og nu kommer efterskælvene af det, er ikke i tvivl om at jeg savner ham, men ved ikke om jeg savner at have ham som kæreste eller at jeg bare savner følelsen af at vide der er en der holder af mig. Følelsen af at have en kæreste og en der har lyst til at holde om dig og kysse dig. Tror også det er svært fordi jeg ikke har fået lov til at reagere mere på det, jeg ville normalt have sendt et hav af hadesmser/mails/skypeopkald/brevduer/lejemordere and so on. Men den her gang har jeg holdt mig i skindet, har overhovedet ikke snakket med ham siden den dag han slog op og tror egentlig at jeg bare har brug for at se ham i øjnene og råbe og skrige og fortælle ham hvor pisse sur og ked af det jeg er. „Det modsatte af kærlighed er ikke had, men ligegyldighed. Når man hader elsker man stadig.“
 Tror det er den closure jeg mangler.
 „Wanting him is hard to forget, loving him is hard to regret, losing him is hard to accept, but even with all the pain I've felt… Letting go is the most painful yet.” 

Jeg var nede og forkæle mig selv med en ansigtsbehandling i går og i et desperat forsøg på at få styr på min teenagerhud, det var virkelig ikke som i DK. I DK er det jo faktisk ikke særlig rart, at få en ansigtsbehandling, men her var det hele bare nydelse. Lå hele tiden og ventede på at der ville komme noget der prikkede og stikkede og gjorde ondt men det skete ikke, ren nydelse. Lå faktisk og blev helt irriteret på hende, havde lyst til at råbe af hende, STOP MED AT VÆRE SÅ SØD OG GØR NOGET DER GØR ONDT PÅ MIG, så er man inkareneret skandinavier når man ikke sætter rigtig pris på wellness og omsorgsfulde mennesker. Men når det så er sagt så har det ikke hjulpet noget som helst på min hud! Det gør det da i DK, så ligner stadig en 13 årig gravid teenager.

Dog var følelsen af, med risiko for at lyde slesk, at blive nusset og masseret vild rar! Har brug for at blive holdt om og nusset lidt, om jeg så skal betale mig fra det. Har endda taget mig selv i at stikke tårerne op i ”hovedet” på babyen fordi så begynder han at nusse dem og det er så rart, nå ja man skal da tage hvad man kan få! Det er min filosofi.

Har fundet ud af, at mødre gør nogle klamme ting med deres børn, Shana klipper ikke Keith’s tånegle, hun bider dem af!! Synes det er det klammeste, og første gang hun gjorde det må jeg have set virkelig mærkelig ud i hovedet for hun begyndte en lang forklaring om hvorfor det var bedst at gøre det sådan, men alt jeg kunne tænke på var at dagen før havde jeg skiftet en lorteble og nåede ikke at fjerne den hurtigt nok, så han nåede lige, at dyppe den ene fod ned i bleen. Det fortalte jeg selvfølgelig ikke!!! 

Jeg havde en helt forfærdelig dag i onsdags, jeg skulle op på min nye skole og registrere mig som elev og så får jeg bare den sureste og mest uhøflige dame at snakke med, enten er amerikanere alt for søde eller alt for irriterende! Det er sgu ikke min skyld, at hun har et skod job! Hun meddelte så, at jeg skulle tage en test i writing, reading and math for at tage mit fag, som altså er fotografi. Kan ikke helt forstå nødvendigheden i testen, og jeg elsker jo bare at skulle til ”eksamen” så det er lækkert. Jeg kørte derfra, lettere rasende og irritabel, kastede nærmest babyen ind i bilen og kørte op til campen for at hente AJ, farede selvfølgelig vild på vejen hjem og min GPS fuckede helt op. Radioen spillede Michael Jackson ”Heal the world”, en dame dyttede af mig fordi jeg ikke så der var grønt lys og babyen begyndte at græde. Kørte ind til siden, stoppede bilen og begyndte at græde. Stoppede først da jeg lagde hovedet mod rattet og kom til at trykke på hornet... Tog 3 dybe indåndninger, tårede øjnene, smilede til mit spejlbillede der lignede noget katten havde slæbt ind efter 7 dage på roskildefestival under en orkan. Tændte bilen og fandt min vej til AJ og campen.

Aj havde heldigvis en god dag og på vejen hjem begynder han pludselig at synge Nicki Minaj’s ”Starships”, mens han kaster hænderne op mod loftet. Så sad man der og smilede med tårer i øjnene, kunne ikke lade vær med at føle et lille stik af kærlighed til børns uskyldige måde at få en i bedre humør på. Var enormt taknemmelig på den lille knægt.


Ellers går tingene okay, det er blevet rigtig hverdag. Det er nu egentlig meget rart, at tingene er de samme og jeg kender rutinerne. Jeg starter kl. 8.45 kører AJ i camp og kommer hjem med babyen som sover fra 10-12 ca, så går jeg ned for at træne på løbebåndet imens han sover. Nogle gange vågner han tidligere hvilket gør, at jeg ikke når i bad mens han sover. Moren siger jeg bare skal sætte ham i stolen og tage ham med ud på badeværelset så det gør jeg så, men føler mig på en eller anden måde lidt utilpas ved det. Aldrig har jeg set den unge smile og grine så meget som når jeg står nøgen foran ham i badet. Mænd er så fucking primitive fra fødselen af, at jeg har helt ondt af dem. Jesus Christ, man kan ikke en gang se han er en dreng endnu, der er i hvert fald ikke meget at prale af!, men alligevel bliver han helt fjantet og rød i hovedet når han ser en nøgen kvindekrop. Mænd!!


Nu sidder jeg i toget på vej til NYC, min store kærlighed. Shana har en god ven der bor downtown som kun bruger sin lejlighed som kontor, så mig og Hani har fået lov til at låne den, den her weekend, og forhåbentlig hele året! Glæder mig til at komme lidt ud og forhåbentlig få humøret op. Allan, som fyren hedder ringede mig op i eftermiddags og var over drevet sød. Han ville bare lige sige velkommen og glæder sig til at vise mig sin lejlighed hvor han håber jeg får det godt. Jeg sagde selvfølgelig mange tak og så sagde han er det var ham der takkede. Hvorfor ved jeg ikke helt, men sødt er det i hvert fald.
 

Har brugt hele dagen i dag på, at ringe rundt til forskellige afdelinger på den der tossede skole så jeg kan finde det kursus jeg gerne vil tage og forhåbentlig slippe for at tage testen! Får virkelig udfordret mig selv, for 2 måneder siden ville jeg ikke en gang ringe til pizzamanden, ville hellere betale Bea for at gøre det eller sulte. Nu er der ikke noget at gøre, jeg står sgu mere eller mindre alene om det her.


Jeg har hørt en del dansk radio, det er rart at høre danske stemmer og ord. Det er underligt ikke rigtigt at snakke dansk, men det er også rigtig fedt at jeg står op om morgen og jeg tænker på engelsk. Når jeg snakker med Hani har vi begge svært ved at finde de danske ord, og der går sikkert ikke længe før vi synes det er nemmere at snakke engelsk sammen.

Mig og Ida snakker altid engelsk sammen, ellers forstår vi simpelthen ikke hinanden, ret skidt egentlig for hun bor 1 time fra København. Men vi skal jo også øve os så det er fint. Vi ser rigtig meget til hinanden og hun er super cool, hun er lige så ironisk og sarkastisk som mig, dog er hun lidt mere stille og tilbageholdende men det skal jeg nok få ud af hende. Vi var ude sammen med en anden svensk pige i går, hun var også sød men snakkede overdrevet meget, vi fik slet ikke et ord indført, det passer mig jo ikke så godt når jeg ikke er centrum så ved ikke hvor meget jeg kommer til at hænge ud med hende, nå ja man kan vel ligeså godt være ærlig omkring det. Apropos centrum så har jeg fundet ud af hvor narcissistisk og selvoptaget jeg egentlig er, i fitnesscenteret kan jeg træne meget længere tid på crosstraineren hvis den står foran spejlet end hvis den ikke gør og jeg ikke kan se mig selv. DET er sygt! Jeg har altid sagt, at jeg ville ønske jeg havde mere selvtillid, men tror ikke den fejler noget. Måske er det mere mit selvværd der skulle arbejdes på.


Jeg arbejder forresten på, at få et amerikansk kørekort, ikke fordi jeg behøver det, men synes det kunne være meget cool at have det og så er det også nemmere hvis jeg bliver stoppet så er der ingen problemer med politiet. Har hørt, at de ikke forstår de internationale kørekort og det har en del au pairs haft problemer med. Kan bare ikke lige overskue, at tage det før jeg har styr på det med skolen, har følt mig lidt stresset den her uge, det der med at skulle starte i skole 3 timer, 1 dag om ugen, puha det kan jo stresse enhver!

Ellers kører jeg hver dag herovre og det går rigtig godt, undtagen når jeg farer vild! Det sker tit, men det gør min hostmom også tit, GPSerne er ikke vildt effektive herovre. Synes jeg. Dog har jeg lidt problemer med nogle af kørereglerne, mange steder har de ikke lyskryds, men bare stopsigns og så gælder det om at holde øje med hvem der kom først for den person har ret til at køre, men jeg mener jo at jeg altid kommer først, man er vel konkurrencemenneske! Så er blevet dyttet og råbt af et par gange, men who cares?! JEG KOM FØRST!


Nå følte jeg havde en hel masse på hjertet, men det virker ikke helt sådan nu. Sidder her i toget på vej til NYC, mit humør er meget bedre og jeg glæder mig til bruge hele weekenden derinde. Har arbejdet fra kl. 8.30 i morges til kl. 7.30 her til aften, Shana har simpelthen så meget arbejde og selvom jeg egentlig ikke må arbejde så meget så ringede jeg og sagde at jeg var okay med det og jeg synes hun skulle gå ud og spise med John som de plejer at gøre om fredagen. Så sød kan jeg nemlig være. Tilgengæld har hun ringet rundt til min skole og Allan og organiseret de ting, sådan gør familier jo for hinanden! Tingene går rigtig godt og vi snakker og opfører os som en familie, det er rigtig hyggeligt og føler mig hjemme. Shana er meget beskyttende overfor mig, men det kan jeg godt lide. Har jo tit brug for min moar så det er rart når nu hun ikke er der, at der er en anden kvinde man føler man kan snakke med om tingene. Hun er heldigvis ikke så beskyttende at hun skriver og ringer hele tiden, når jeg har fri er jeg helt fri og hører stort set ikke fra dem medmindre jeg selv skriver. De er gode til at fortælle hvornår jeg har fri og hvornår jeg arbejder, det er rart for det kan godt blive svært hvis de kommer tidligere hjem eller arbejder hjemme fra, at vide om man så stadig er på arbejde eller hvad. Og når man bor der og er der 24/7 så har man også brug for at spise aftensmad med dem uden at sidde med den lille eller at fortælle AJ han skal sidde ordentligt, eller at kunne sidde i stuen på facebook uden at skulle underholde børnene.


Ikke mere herfra, jeg skriver sikkert igen efter min weekend i NYC...


Lot of love  

Jeres Annabel 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar